Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - poulailler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pourvoir
262
poulailler
rønne; skranglekjerre. 3. galleri, paradis (i
teater), -er, -ére s. fjærfehandler.
poulain [pulse] m. 1. føli, fole. 2. stige (t.
avlessing el. nedrulling av tønner); slede (t.
transport.
poulaine ]pulæ(-)n] f. 1. sbuliers å la
snabelsko. 2. X gallion; privet.
poul|arde [pul-] f. ung fet høne. -e [-] f. 1. høne
de bruyére århøne; d’eau sothøne;
d’lnde kalkunsk h.; fg. cæur de —, mouillée
reddhare, stakkar; jocrisse qui mene les -s pisser
Per Nittengryn. 2. F ma skatten min! 3.
(i spill) puljen, hele innsatsen. 4. tredje tur (i
francaise). -et m. 1. kylling; rdti kyllingstek.
2. F mon gullet mitt! 3. kjærlighetsbillett.
-ette f. 1. ung høne. 2. F pike, jente. 3. (sauce)
eggesaus.
pouliche [pulif] f. hoppeføll.
poulie [puli] f. (talje)blokk.
poulin|er [pulin-] v. kaste føll. -iére a. & f.
(jument) føllhoppe.
poul|ot [pul-], -otte, s. stump, tulle, «gull».
poulpe [pulp] m. åttearmet blekksprut.
pouls [pu] m. puls; tåter le å q. kjenne
på p.; fg. føle en p. tennene; se tåter le —prøve
sig seiv, nøie veie sine evner; sans avmektig,
besvimet, i uvett.
poumon [puma] m. lunge; malade du
lungesyk; å pleins -s av fulle 1.; user ses (s’user
les) -s skrike sig hes.
poupard [pupa-r] I. m. spebarn, reverunge
(ogs. dukke); (tykt) pattebarn, «basunengel». 11. a.
tykk og rund, lubben.
poupart [pupa-r] m. i taskekrabbe, palltosk.
poupe [pup] f. akterstavn; avoir le vent en
h. vinden akterfra; (fg.) ha medbør (lykken
med sig).
poup|ée [pup-] f. 1. dukke; fg. (ogs.) pynte
dukke; leketøi; sa en sait autant qu’elle
hun er utrolig uvitende (naiv). 2. dukke, stativ
(t. å prøve klær på); tete å hueblokk, fugle
skremsel. 3. gipsfigur (t. å skyte efter). 4. F
finger med fille på; fille på fingeren. 5. lindott
(p. rokk). 6. dokke (p. dreierbenk). -in I. a.
dukkeaktig; rød og hvit; pyntet, lapset. 11. s.
pyntedukke, laps; faire le —, la -e være lapset,
kokett, -on, -onne s. tykk «basse»; mon —,
ma -ne gullet mitt! bassen min!
poupoule [pupul] f. F skatt (kjælenavn).
pour [pu(-)r] I. pp. 1. for, i stedet for: j’irai
lå vous. 2. for, t. gjengjeld for; til, for (en
viss pris); changer bytte med (mot); étre
d’une affaire 6000 francs ha skutt inn 6000
f. i et foretagende; en étre miste, bli av
med; æil ceil, dent dent øie for 0., tann
f. tann.; mourlr mourir når man endelig
skal dø; danger danger når man ikke kan
undgå fare; une surprise, c’est une surprise
det kan man kalle en overraskelse. 3. for, til,
som, i egenskap av; avoir q. chef (t. anfører);
n’avoir arme qu’un båton ikke ha annet
våben enn en stokk; toute récompense il
eut . . . han fikk ikke annen belønning enn . . .;
compter regne for; annoncer, donner
certain fortelle som (utgi for) sikkert; prendre
femme ta t. hustru, ekte. 4. for, i (ens) navn:
il commande le roi. 5. til (et bestemmelses
sted): partlr Rome; le train Paris toget
til P
. 6. for, til (en viss tid); en avoir huit
jours ha nok for 8 d.; il est ici huit jours
han skal (vil) bli her i 8 d.; le bal est (be
stemt til) demain; ce sera lundi vi kan
sette det (el. det kan vente) til p. måndag.
7. for, til (et visst formål): cette lettre est
vous; un reméde la fiévre mot feber; voici
q. vous her er en som vil snakke m. Dem;
étre (fait) v. skapt (skikket) til; assez (grand)
(stor) nok til; trop (grand) for (stor)
til. 8. for, til beste (fordel) for: mourir la
patrie; avoir q. (qc.) soi h. en (n.) p. sin
side; je le verrai votre affaire jeg skal snakke
m. ham om det (om det De ønsker). 9. for,
m. hensyn til: sa tendresse ses enfants;
je ne parle pas vous jeg sikter ikke t. Dem;
moi, (je suis content) for mitt vedkommende
(er jeg tilfreds); (ce qui est de) cela hvad
det angår. 10. i forhold til; étre grand (for)
son åge; dix cent 10 procent; un député
(for hver) 10000 habitants. 11. for, p. grunn av:
punir une faute; se fåcher rien for et
godt ord; c’est cela, que je . . . det er derfor
jeg ... 12. que (kj.) foråt. 13. (m. inf.)
for å; (eft. assez, trop) til å; il y a ici vous
contenter her er nok til å (n. som kan) til
fredsstille Dem; (il est malade) avoir trop
mange fordi han har spist for meget; étre
riche, on n’en est pas plus heureux fordi om
man er rik, er man ikke lykkeligere; il est bien
ignorant avoir (til å ha) étudié si longtemps;
(il se surveille) parler de (han er forsiktig
når han snakker om. 14. . . . que hvor, så
. . . enn: sage qu’il soit; se peu (5). 11. av.
et contre for og imot. 111. m. le et le contre
(grunnene) for og imot.
pourboire [purbwa-r] m. drikkepenger.
pourceau [purso] m. 1. gris, svin; fg. (ogs.)
ufin pers.; storeter; étable å -x grisehus (mest
fg.). 2. de mer marsvin (delfin).
pour-cent m. procent, rentefot.
pourchasser [pur/ase] v. forfølge (ivrig).
pour|fendeur [pur|fÅdor] m. (de géants) stor
skryter. -fendre [-fÅ-dr] v. kløve (m. sverdet).
pourlécher [purleJse] v. slikke på; se (les
babines) slikke sig om munnen.
pourparler [purparle] m. underhandling, ting
ing; entrer en ligge i u.
pourpier [purpje] m. #> portulakk.
pourpoint [purpwæ] m. (før) stukken trøie,
vams; F moule du kropp; liv.
pourpr|e [purpr] I. f. 1. purpursnegl. 2. pur
pur; (farve; purpurklædning); (fg.) (ogs.) kon
sulverdighet; herskerverdighet; kardinalverdig
het. 11. m. 1. purpur(farve). 2. f purpur
feber, blodflekker. 111. a. purpurrød. -é a.
purpurfarvet, purpur-, -ier [-i(j)e] m. purpur
snegl.
pourquoi [purkwa] I. kj. & av. hvorfor;
faire hvorfor det? demandez-moi si mig
hvorfor, Gud vet hvorfor; c’est, voilå (det
er) derfor. 11. m. (uf. i pl.) årsak; spørsmål.
pourrji [pur-] I. part. & a. skjemt, råtten
(ogs. fg.); cæur lav sjel; temps fuktig,
usundt vær; viande -e de cuire kjøtt som er
kokt altfor mørt; F de smekkfull av; de
chic uhyre flott, gild. 11. m. det råtne, råtten
skap. -ir v. 1. råtne; fg. råtne op, bli (p. et
sted). 2. (om byld, sykdom) modnes, komme t.
utbrudd; faire le rhume løsne slimet. 3.
faire la viande koke k. for mørt. 4. gjøre
råtten, få til å råtne; (fg.) forderve; se råtne,
bli skjemt, -iture f. råttenskap, råtning; tomber
en gå i forråtnelse.; "f d’h6pital kold
brand. m*i
pourjsuite [pur]suit] f. 1. forfølgelse; efter
strebelse, påheng; faire (étre å) la de for
følge; se mettre å la de sette efter. 2. for
følgelse (av et forehavende), bestrebelse, fremme;
det å trakte (de efter); det å søke (de om).
3. saksøking; criminelle aksjon, -suivant
[-suivÅ] m. ansøker; beiler; saksøker, -suivre
[-stn-vr] v. 1. forfølge; være efter; plage, over
henge. 2. forfølge, drive på (foretagende), holde
på med; streve (jage) efter; fortsette (ogs. i
tale). 3. jur. forfølge (pers., sak); saksøke,
anklage; søke utvirket; au criminel sette
under tiltale. *•**
pourtant [purtÅ] av. dog, allikevel.
pourtour [purtu-r] m. (et steds) omkrets; gang,
sval (i bygning).
pour|voi [pur|vwa] m. jur. innankmg; (en
cassation) appell, -voir [vwa-r] v. 1. å sørge
for, dra omsorg for; rå(de) bot på; bortgi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
