Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
nemlig i sterk tilbagegang. Nedgangen kavde sin aarsag i sam
menstødende landsulykker som krig 1807—1814 og hungersnød
1812, statsbankerotten 1813, hvortil fra 1814 kom afbrydelse af
de gamle forretningsforbindelser med Danmark, foruden 66 tryk
kende følger af oprettelsen af «Norges Bank» 1816. Endvidere
stødte vaaren 1819 branden paa trelasttomterne til — karakteri
seret som den største ulykke, som har rammet Christiania —
hvorved uassurert trelast for tre fjerdedele million kroner brendte.
Endelig var fra 1817 en konkursperiode indtraadt, da blandt de
mange andre ogsaa landets betydeligste trelastfirma, det «Ankerske
Fideikommis», i 1819, som en følge af den nevnte brand, maatte
indstille sine betalinger, saa tilsidst var der ikke andet tilbage af
hovedstadens næringsliv end lammede rester og værst af alt, mangel
paa tro paa sig selv.
Om end i periferien af vort egentlige emne, vil vi dog som
baggrund for det næringsliv, som opblomstrer i Christiania et
fjerdedels aarhundrede senere, i mer forbigaaende gjøre et fugle
perspektivisk streiftog henover byen i 1820-aarene.
Til belysning at de smaa forhold tjener ikke mindst kommu-
nikationerne, disse næringslivets pulsaarer.
Byens forbindelser med sit opland eller landeveiene var
tungvindte og bakkede, vinter og vaar ofte ufremkommelige, dertil
heller ikke trygge. Mod syd førte «Egebergveien» over Sverige til
udlandet, mod nord veien over «Gjelleraasen» til det nordenfjeldske
Norge og «Drammensveien» vestover over Ringerike til Bergen, for-
uden til Jarlsberg og Laurvig. Forbindelsen sjøveien langs begge
sider af Christianiafjorden besørgedes ved større eller mindre far-
koster uden dek. De saakaldte «fragtemænd» med sine jagter for
kysten langs med varer til og fra byen. Udenlandsforbindelsen
underholdtes, foruden tillands over Sverige, ved større eller mindre
seilskibe.
En omend begyndende lettelse i disse lammende kommunika-
tioner indtraf imidlertid med anskaffelsen af dampskibene «Con-
stitutionen» i 1826 og «Prinds Carl» i 1827. «Constitutionen»,
indkjøbt for postvesenets regning i England for 36 000 spd., var
70—80 kommercelæster dregtig. «Prinds Carl», som indkjøbtes
for 49 500 spd., 100 km.læster, havde køiplads for 50 passagerer,
hvad der ansaaes kor et overflødig stort antal. Begge var tre- og
hjulskibe, solid bygget og udstyret. — Handels- og finansdeparte-
mentet var skibenes disponent. Øverste befal blev rekrutert kra
statens marine. — Det ene skib befor ruten Christiania—Christians-
sand, mens det andet besørget udenlandsforbindelsen ovsr Fredriks-
værn—Fredrikshavn. I Kjøbenhavn korrespondertes to gange ugentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
