Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
1, hattemagere 7, hjulmagere 5, juvelerer 1, kandestøbere 1, kam
magere 3, kurvmagere 1, kobberslagere 2, malere 9, murmestere 9,
naalemagere 1, overskjærere 1, parykmagere 2, possementmagere 1,
pottemagere 3, rsdBlaZsrs 2, sadelmagere 15, seilmagere 1, slagtere
30, smede 16, snedkere 30, skomagere 68, skræddere 49, tømmer
uiNncl 6, uhrmagere 8. Af maskinbyggere, angelmagere, karde
ina^srs, Kloiclc6Btso6rs, BkidBdvZlN6BtSr6, BtolsiNaZ6r6, VWVSrS o. andr.
var der ingen. Af «fabrikanter og kunstnere» var der: Bogtrykkere
5, instrumentmagere 2, tobaksfabrikanter 5.
Byens handelsvirksomhed befandt sig hovedstadsmessig set
paa et lignende übetragtelig trin af udvikling.
Butikerne havde i lighed med vore dages landhandlerier udsalg
af alle slags varer og i det samme butiklokale. Salgsgjenstandene
var dertil 2—32—3 rangs udenlandsk kram, belagt med toldpaaleg paa
toldpaaleg, kjøbmandsavance paa kjøbmandsavance. I forstederne,
hvor smaahandlere eller «høkere» drev handel med byens fattige
arbeiderbefolkning, som udelukkende derude havde sine hjem, havde
dnti^tianclslsn et sncinu tarvsii^srs preg. LondsiiaulisisQ med de til
liggende bygdelag, hovedsagelig en tuskhandel, bønder og kjøbmænd
imellem, var gjensidig alt andet end tilfredsstillende. Torvhan
delen ligesaa. Der klages saaledes over, at bønderne blander
smørret med «potatos». De falbudte torvvarer bestod at vildt, rens
dyr, dyrebryst, smør, talg, tørret kaarsk^s6, alle slags kornvarer, mel,
byggryn og malt («helt fra Hedeinarken»), hjemmevevet tøi, trevarer
m. m. Det var ikke mindst paa vinterføret, at disse landmands
produkter førtes til Christiania. Fornemmelig var vinterføret af be
tydning for «Christiania Marked». Indviet dagen forud ved klokke
ringning fra «Vor Frelsers» kirketaarn, lyste — om end med veks
lende held — markedet hvert aar i begyndelsen af februar op i
byens ellers døsige forretningsliv, — helst for trelastens og heste
handelens vedkommende. Markedet, som var et person- og vare
stevne, søgtes fra hele det østenfjeldske Norge samt fra tilstødende
dele at Sverige. Trelasthandelen ved «St. Hans» var tillige et aar
lig lyspunkt i byens handelsliv. Handelen med levende kveg ved
«driftebønderne» fandt sted hver høst til kjødforsyning for hushold
ningerne for vinteren.
Den daglige bryggehandel med brendeved, fiskevarer (gjengs
solgt paa ulovlige og for smaa fustager), ebler o. lign. var übe
tydelig. De udenlandske skipperes handel med kaffe, sukker o. lign.,
fri for tolcl og skat, og Baals6sB i letkjøbt konkurrauos med byens
faste handlende, voldte berettiget in6i^nation dlanHt disse. Paa drvZ
gerne var der dog adskillig liv to gange om aaret, nemlig na»r isen
mod vinteren skulde til at legge sig, og vinterforsyningen derfor
paagik, samt om vaaren, til forsyning for sommerhalvaaret, efterat
isblokaden var hevet. Det ringe omfang ogsaa af dette liv kan man
gjøre sig et begreb om gjennem avisnotiser i Handelstidenden.
Under 14 mars 1826 eller altsaa for vaarens vedkommende skrives
saaledes :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
