Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
gaver ledsages heller ikke af sikre, men kun mer antagelsesvise
oplysninger om den til de industrielle anleg anvendte kapital. Imid
lertid hidsettes :
Sagbrugsdriften blev, helt fra gamle dage af, drevet i ikke
ganske übetydelig udstrekning langs Akerselven. I Christiania by
var der 1827: 4 sagbrug, hvor der aarlig kunde skjæres 2200 tylvter
tømmer. — Brændevinsbrendingen, som indtil 1816 var i Flensbur-
KSI-H6B hender, blev, sttsrat iu6tsrBsl at brændevin med dette aarstal
var blevet forbudt, drevet i stor maalestok. I 1820 havde Chri
stiania saaledes 15 brænderier, som gav forholdsvis godt udbytte, i
1829: 20. — Af bryggerier oprettedes i 1824: 1. — Af tobaks
fabriker var der i 1826: 15. Tilsammen foredlede disse 137000 kg.
raatodak aarliZ. — I 1820 nevnes 1 vo^nkadriic, 2 smaa pottemagerier,
1 teglverk, 4 sagbrug og 1 kornmølle. — I 1827 anføres i amtmands
rapporterne 2 papirfabriker, som aarlig fabrikerte 5 000 ris papir,
samt 1 vognfabrik med en aarlig produktion til en værdi af 6 900
spd., dertil 2 sebesyderier med en fabrikation af 190 tønder sebe. —
I 1829 anføres i rapporten: 1 chromfarvefabrik, 1 kardefabrik, 1
korn-vandmølle, 1 ornamentfabrik, 4 pottemagerier, 3 rebslagerier,
4 sagbrug, 1 sukkerraffinaderi, 1 sebesyderi, 1 teglbrenderi, 15 tobak
fabriker, 1 voiturefabrik.
Paa Akers grund langs Akerselven omhandles af Kraft, 1815:
1 kledesfabrik, 2 papirmøller, 1 spillekortfabrik med tilsammen 120
faste arbeidere og en produktionsverdi, stor 190 000 rdlr. . 1817
omhandles: olje- og sebefabriker med en aarlig produktionsverdi at
34000 rdlr. Desuden fandtes langs elven i samme tid 24 sagbrug,
3 teglverker, 4 kornmøller, 5 stampemøller, for størstedelen tilhørende
borgere i Christiania 1).
At tenke sig butikvarer, baade nødvendigsheds- og luxusgjen
stande, fabrikerte i Norge karakteriseres som «Daarskab, da Priiserne,
som mange Varer sælges for, ere til Forundring billige».
Paa haandverks- og husflidsomraadet stod det ligedan
til som med industrivirksomheden. Selv saa sent som efter
den «store brand» 14 april 1858 hjemførtes der tra udlandet
endog malte møbler. Helst fra Hamburg. Der klages over
«laugsvæsenet» som hemskoen for haandverksindustrien. Saavel
initiativ som ansporende konknrrance blev herved holdt nede,
skrives der.
I 1827 var der at haandverkere i Christiania: Bagere 27, bar
berere 2, blikkenslagere 4, bogbindere 8, bundtmagere 7, bygmestere
1, bedtkere 4, dreiere og blokmagere 5, farvere 11, feldberedere og
garvere 31, gjørtlere 3, glarmestere 4, guldsmede 10, handskemagere
x) Der klages over indførsel, særlig til Nordland, af svensk («Westgother»)
industri, som kjøreredskaber o. and., foruden husflidsgjenstande, som finger-
ringe, flettede af håar, som «svenske flickor» udbyder. «Et Par Dalkullor»
bragte i disse aar med hjem fra udlandet 1200 rigsdaler i netto for salg
af saadanne ringe.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
