Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
partier (i smaafartøier) kra Danmark. Tillige indføites tra Holland
endel kolonial- og metalvarer. Fra Sverige indførtes — efter «mellem
rigsloven»s (1815—1897) ikrafttreden — übetydelige kvanta at jern
varer samt manufakturvarer. — Bergen stod helt til 1834 jevnbyrdig
med Christiania som indførselsstad. Fra nevnte aar gaar imidlertid
Christiania jevnt foran. — Sikre statistiske beregninger over verdien
af hovedstadens udenrigshandel savnes. Kraft beregner indførsels
verdien i 1818 til knapt 1 mil. spd.
Byens indførsel 1) og udførsel kan eksempelvis belyses af følgende
opgaver, gjennemsnitsberegnede pr. aar, 1815—1818:
Skibsfarten. Handelsflaaden gik for hele Norges vedkom
mende i aarene 1815—1822 ned fra 176 000 til 185 000 registertons.
Nedgang i trelastudførselen var hovedaarsagen hertil. Under de
lysere aar for trelasten i 1823—^1825 var flaadens nedgang forholdsvis
ikke saa stor, idet den i ethvert fald kun gik ned til 130 000 tons.
Fra 1826 tåger BkibBkartsn sig op ellers i landet, men derimod ikke
i Christiania.
I Christianias tolddistrikt udgjorde i 1817 handelsflaaden i alt
77 skibe med omtr. 10 000 tons dregtighed. I 1826 gik dette tal
yderligere ned til 9000 og i 1829 helt ned til 8500 tons. Isamme
aar nybyggedes inden distriktet 1 skib med en dregtighed af 60
kommercelester ’). Fra udlandet indkjøbtes ialt 9 skibe, 404 kom
mercelester dregtige. — I aarene 1827— 1831 indtraf der aarlig til
Christiania fra udlandet 381 skibe med tilsammen omtr. 37 000 reg.
tons. Den udgaaende aarlige tonnage var dog betydelig større eller
omkr. 50 000 tons.
Hovedstadens skibsfart stod tilbage for andre norske byérs.
Mens saaledes byen i 1827 havde 86 skibe med 3 680 kommerce
lester, havde Bergen i samme aar 215 skibe med 5303 kommerce
lester. Kraft skriver herom fra 1820, at byens egen skibsfart er
ikke af betydenhed, «Christiania er meere en Land- end en
Søestad.» I 1815 fandtes kun 144 søfolk, et antal, som langtfra
var tilstrekkelig til at bemande de her hjemmehørende skibe. Hertil
trengtes i 1826 omkr. 400 mand. I 1829: 421 mand.
Byen stod ikke i direkte forbindelse med lande udenfor Europa.
At byens skibsfart og handel i betydelig grad maatte lide ved
isblokaden, som kunde indtreffe allerede i slutningen af november,
1) Se note 2) paa foreg. side.
2) For skibe, maalte før 1819, udgjør en kom.l ca. 2,s ton, efter maalings-
bestemmelse af 1672. Senere 2,i reg.ton.
I rid førsel:
Korn varer, hl.
Kaffe, ton . . .
Sukker, do. . . .
Tobaksblade, do.
Vin, liter ....
U df ør sel:
52300 Trelast (1815—1819), m.s
112 Stangjern, ton
97 Støbegods, do
95 Karve, hl. ......
64 600 I
71900
46
215
1950
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
