Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
siger Big selv. Indkjøbet af udenlandske varer, der sorn en følge
heraf maatte foregaa om høsten, medførte bl. a, pengeafhengighed
saavel i udlandet som hjemme, dertil kom ogsaa pengeforskud til
toldvesenet. Selve «lagringen» af ds hjemførte varer medførte baade
udgift og vanskeligheder. Staten holdt nemlig ikke pakhuse, naar
nndtages sit éne for fortoldningens skvld. Hver af bvsns forretnings
mend maatte derfor eie Bin egen søbod eller oppe i byen ved Ham
mersborg en «lade» til lagring af sine varer. Under saadanne for
hold kunde bl. a. kornpriserne stige høit. F. eks. rug 5, hvede
BV2 og byg 4 spd. pr. tønde.
Men kronen paa hele smaastellet og i nærmeste aarsagsforbin
delse hermed var byens, som hele landets, pengevesen og sammes
ligefremme umulighed.
«Norges Bank», oprettet 1816 med en grundkapital af 2 mil
lioner speciedaler, udlignet paa formue og med meget trykkende
følger inden forretningsverdenen, administrertes med stor forsigtig
lie6, «aa egentlig kun ri^kolk ernol6t laan. Heller ikke var ret store
beløb tilbage til diskontering af forretuingspapirer, efterat en ufor
holdsmessig stor del af de 4 millioner spd., som kunde udstedes i
sedler, allerede straks ved bankens oprettelse blev bundet i faste
eiendomme. Banken havde overhodet ikke disponible midler til
ophjelp at næringslivet. At banken i Christiania kun virkede gjennem
en filial, gjorde forholdet heller ikke bedre. Dertil kom, at bankens
sedler ikke kunde indløses med sølv, hvorfor en betydelig kurssving
ning maatte blive følgen. Seddelkursen, som i juni 1822 var nede
i 220 pot., Zik saaleges i 1825 op til lIIV2 pct., for i 1832 at gaa
ned i 139 pct. Først i 1842 blev den pari. Den anden offentlige
pengeinstitution, «Laane og Disconteringscommissionen», havde i
hvert fald kun en begrenset betydning. «Christiania Sparebank»,
fra 1822, som hovedsagelig tjente som en sparekasse for tjeneste
folk og arbeidere til at fremme sparesausen inden disse klasser,
havde selvsagt ingen nevneverdig betydning for handel og vandel.
Pengene hos de private bankiers var meget dyre. Det var iøvrig
almindelig, at de større handlende drev bankierforretninger ved siden
af sin øvrige forretning. Til at reise penge stod saaledes i realiteten
alene en udvei aaben, den saakaldte «Hamburger-Blancocredit». Men
denne kredit var dyr, belagt med indtil 15 pct. omkostninger. Med
sit forgrenede «vekselrytteri» var den dertil usund og utryg, foruden
at den under større kriser var yderst farlig. Trods ulemper ved
blancokrediten i Hamburg, var den dog paa sin vis alligevel en vel
gjerning for byen. Thi uden denne vilde det lille, som overhodet
fandtes ak rørelse, have ligget desto mer nede.
Den gjeldende handelslov af 8/e8/e 1818 med alle siue mange
haande kauteler for borgerskabs erhvervelse — lige til ved borger
edens afleggelse at skulle være iført borgeruniform — virker ogsaa
belysende for 20-aarenes aflegse forhold.
2 — Frølich og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
