Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene - Overgangsaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Summarisk taget var 30-tallets materielle udvikling imidlertid
denne 1).
Paa landkommunikationernes oinraade blev der fra Drammen
(23/e(23/e 36) aabnet en deligancefart. Af de under byens veivæsen hen
hørende for hjulredskab farbare veie blev 11685 alen fuldstendig
istandsat. Inden byens eget omraade blev flere gader anlagt og
forbedret. Den gamle og faldeferdige saakaldte «Vaterlands Bro»
blev afløst af en nv, bygget paa byens og amtskommunens regning.
Tilsjøs blev efterhvert den indenrigske dampskibsfart betydelig ud
videt. Med udlandet aabnedes, gjennem «Albions Dampskibscom
pagnie», samt med «Wilsons og Hudsons» dampskibes rutefart paa
Gothenborg over Christianssand, regelmessig forbindelse med udlandet
(Hall). — Industrien mønstrer ved udgangen af 1840: 65 fabriker
mod 20-aarenes 56. Af helt ny art af føbriker anlagdes der to,
nemlig 1837 en chokoladefabrik samt 1838 student Zarbells
mekaniske verksted. Brænderierne og tobaksfabrikerne er fremdeles
de aldeles overveiende. Af fabrikarbeidernes antal, som opgives at
være 360, falder saaledes de 134 alene paa bryggerierne. Textil
industrien er selv i 1840 aldeles ikke repræsentert, naar undtages
gjennern tugthuset. Om fabrikdriften heder det officielt 1840, «at
denne Næringsvei aldrig her i Land e t vil kunne drives
v j<lt.» — Haandverket gjorde, kun hvad snedkeriet angaar, nogen
fremgang. — Til husfliden, som kun bestod i syning, strikning,
broderi og tildels vevning, stilles der 1835 for fremtiden forhaab
ninger, «da et svensk Fruentimmer havde været i Byen og givet
Undervisning i forskjellige Arter Vævning.» Enkelt-personers arbeide
med haandsøm fortrengtes mer og mer af etablissementer, hvilket
dog foranledigede, at ferdigsyede damedragter i mindre udstrekning
end tidligere indførtes fra udlandet. — Bondehandelen synes forsaa
vidt at have været i stigende, som pladsen for de handlende paa
Stortorvet ak og til viste sig at være for liden, saa politiet maatte
anvise ogsaa andre haudelspladse. — Bryggelivet naaet i et enkelt
aar ved en usedvanlig langvarig isblokade — indtil begyndelsen ak
mai — op til en hidtil uhørt høide med 170 fartøier paa én gang
ved drv^erne. — Med handelen paa ndlandst Zill det op og ned.
Udførselen var særlig for trelastens vedkommende tra 1833, gjennem
et nyt marked i Frankrig, istedetfor det i England ved prohibitive
toldsatser tabte, i opgang og naaede 1839 sin kulmination med
36 000 tons. Byens indførsel gik fra 1834 frem og, som foran an
ført, foran Bergen. Toldindtraderne udgjorde 1833—1835: kr. 1132000
mod 1815—1818: kr. 437 000. — Skibsfarten tog fra 1835 opsving
og kulminerte 1839 med — omend undtagelsesvis — 726 ankomne
skibe, med en samlet dregtighed ak 67 000 tons. Antallet af af
J) De foreliggende opgaver er fremdeles som i 20-aarene utilfredsstillende og
spredte. Samtiden klager selv over, at folk er uvillige til at give oplys-
ninger, ikke mindst af frygt for høiere skatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
