Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene - Overgangsaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
gaaende skibe var 718, med 79 000 tons dregtighed. I 1835 gik
efter en rekke aars forløb det første skib, en liden skonnert, udenfor
Europa, til Brasilien. I Christiania varder 1840 1 skibsverft, som
i femaaret 1835 — 1840 dv^sd 1 skib paa 286 registertons. — Med
pengeforholdene indtraadte ingen synderlig forandring. Vekselrytte
riet, som udgjorde hovedforretningerne paa børsen, bedredes dog, og
diskontoen, som havde udgjort 9a 12 pct., gik ned til 6M. Veksel
protesterne var i stigende og naaede i antal 1000. Den i 1822 op
rettede Sparebank gjorde gode fremskridt. Hamburgerkrediten, som
fremdeles vedvarte og florerte, foraarsaged ved sin «redebonhed
og villighed» 1839 en krise med en rekke falliter til følge, for
nemmelig blandt detaljhandlerne. Der var hjemført fler varer,’ end
der kunde afsettes uden til underpris. — De næringsdrivendes antal,
som i 1827 var gaaet ned til 791, nvorak 356 handlende, blev frem
deles i dalende indtil 1835. Fra dette aar stiger antallet til i 1840
at udgjøre hele 3237 neringsdrivende, eller henved tidobbelt, men
i en usund og i forhold til folketallet, som samtidig var steget
med kun en tredjedel, aldeles uforholdsmessig grad. De skatydendes
antal var i 1840: 2289. For det tilsvarende antal i2O aarene fore
ligger ingen opgave. — Byskatten, fordelt med en halvdel paa grund
takst og den anden halvdel paa næring og in6koiußt, samt fattig
skatten udlignedes 1835 med henholdsvis 106 800 og 92 000 kr. —
Hvad byens økonomiske tilstand i sin almindelighed angaar, saa
heder det om denne, at velstanden ikke er i stigende. ver klages
over mangel paa evne til at betale skatter og andre uHrs6Bler. I
forstederne, særlig naa «l^nerkausen», var der fattigdom og nød.
Drikfeldighed og tildels arbeidsløshed angives som aarsag hertil.
Arbeiderbefolkningens fødemidler karakteriseres som billige og dag
lønnen som god (for voksen mand om sommeren indtil kr. 1,33, om
vinteren kr. 1,00). Fattigbudgettet naaede 1840 til kr. 161200.
Gjeldsstifteiser og salg af faste eiendomme var fra 1835 og til aar
tiet ud i stigende. Eksekutions- og udpantningsforretninger var fra
1839 til 1840 øget fra 80—400000 kr. — Nedslaaende er den offi
<;iells indberetnin^ ved aartietß nd^ns: «^.k private Assuranceind
retninger har Byen forhen havt et Søeassuranceselskab, hvilket i
Krigsaarene gik overstyr, og en egen Brandassurance-Casse, som ogsaa
for fleere Aar siden er ophævet » — At den baade hjemme og ude
i begyndelsen af aartiet stedfindende koleraepidemi i høi grad maa
have virket lammende paa handel og vandel, siger sig selv. I Chri
stiania bortrev epidemien 800 mennesker.
Tidens egen fortrøstning lige overfor sine smaa og trykkede
forhold «udtales gjennem amtets rapport af 1840 saaledes: «
Som Rigets Hovedstad, Regjeringens, Storthingets og Universi
tetets og andre offentlige Anstalters Sæde, indeholder Christiania
saamange Elementer til Virksomhed, Liv og Rørelse, at det neppe
er at dskrv^to, at Velstanden under a.i!niii66ii^6 Conjuncturer vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
