Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny handelslov af 8. august 1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
En interesse endnu har protesten fra de handlende i Chri
stiania.
Det var her, at to af datidens ledende niLLnd, Vannvei
og Frølich, første gang offentlig mødtes. Disse som nver ad
sin vei — førstnævnte gjennem lovgivning, den anden gjennem
merkantile institutioner — skulde faa en gjennem tiden saa
afgjørende og vidtrækkende indflydelse paa udviklingen af Norges
næringsliv. Saa ofte modstandere, passet deres virke alligevel
ind i hinanden, som to samvirkende drivhjul.
Begge er de at indvandrerslegt. Født omtrent samtidig,
Frølich 1807, Schweigaard 1808, er de børn af den samme tid
og under den felles indflydelse af bølgeslagene fra IS3O og 1848
ude, og hjemme under paavirkningen at den foran omhandlede
fremskridts- og kampbølge. Fra fødselen at übemidlet og op
draget udenfor fædrehjemmet, omend den ene, Schweigaard,
hovedsagelig hjemme i Norge, den anden udenlands, blev begge
i opveksten overladt til sig selv og med sig selv at stole paa.
Indadtil var karakterer og naturel ogsaa saa langt fra at
være forskjellige, som disse paa Baa mange og saa grundlæggende
maader tvertimod syntes helt at dekke hinanden. Paa religiøst
grundlag blev begges liv ført. Umiddelbare var de begge. Prak
tisk sans og forstandighed var i lige udpræget grad felles.
Ligeledes var utrættelig virksomhed, ideal pligtopfyldelse og
uegennytte et hovedtræk i begges livsvirke. Et kjendt udslag af
den sidste egenskab er for Schweigaards vedkommende hans
vægring mod at modtage diætgodtgjørelse som stortingsmand,
naar han samtidig oppebar sin professorgage. Den anden ansaa
paa sin side aldrig en tjent daler som egentlig sin egen eiendom
og satte derfor alt optjent ustandselig md i nye og samfunds
gavnlige, altid banebrydende bedrifter. Almenaanden var den
felles livsnerve. Frølich tænkte aldrig paa sig selv, men kun
paa, «hvad der burde og maatte gjøres». Som deltager i det
offentlige liv opgav den anden paa sin side roligere dage som
udelukkende universitetslærer og hengav sig, ved siden at sit
virke som saadan med iver til almenvellets sag. Lig for begge
var selvstændighed i tænkning, saa Schweigaard endog til en
begyndelse var oppositionel og radikal moderne i sine anskuelser.
Som kanske ikke saa almindelig bekjendt, var han saaledes den
første, der til fordel tor naturkundskab i skolen kastet et ord
ind imod datidens almegtige latindannelse. Dertil var han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
