Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny handelslov af 8. august 1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Norge den første, der gav naturalistiske anskuelser sin tilslut
ning. Ikke at tale om hans opposition mod datidens tyske
spekulative retsfilosofi.
Men med Schweigaard, som gaaet ind i universitetets tjeneste
og som statsøkonom, mdtræder derimod forskjelligheden mellem
de to, og fra nu af bliver de typiske, Schweigaard for akademi
kerne og Frølich for de næringsdrivende. Schweigaard bliver
den oplisi6<i6 teoris r6prB6B6ntaiit, samtidig som han stopper op
som den trlBin<i6<i6 radikaler. Han giver sig ikke længer «i
kast» med tiden, men indretter sig heller med den. Hvor han
i enkelte tilfelde fremdeles vistnok kan være reformator og
radikal, som f. eks. i gjennemførelsen af handelsloven, er det
principet, som er liberalt, men paa bekostning af personerne,
handelsstanden, som desto mere svinebindes under principet. —
Den anden styrer den modsatte vei og bliver handlingens prak
tiske repræsentant, bliver statsøkonom «in re», d. v. s., han
«skaber» økonomi og gjør dette gjennem radikale reformer.
Som universitetsmand og «akademiker» bliver Schweigaard
tillige repræsentanten for tidens embedsaristokrati, han bliver
bureaukraternes bureaukrat, og heller ikke uden arrogence og i
bevidst modsetning til «handelsborgerklassen». At han ud fra
en slig social repræsentativ position ikke kunde være fuldblods
national, falder med den erfaring, som foreligger paa dette om
raade fra den tid, af sig selv. Hvorledes kunde det saaledes
vel have faldt Schweigaard ind med Frølich at deltage i «Torv
slaget 17de Mai 1829». Eller hvem kan tænke sig Schweigaard
som den anden at være demokrat og republikaner, med tro paa
folket?
Forskjelligheden udformer sig fremdeles og fra nu af ud fra
sin egen konsekvents.
Handelsborgerrepræsentanten blev aldrig den «dyrkede». Han
og hans hørte bare jorden til, akademikerne derimod hørte i
folkebevidstheden heller Olympen til. At den «borgerlige» og
«hverdagen» tilhørende type ikke kunde komme med iblandt
«husguderne» og ikke med disse faa være med at kjøre i firhjulet
vogn med medgang som forspand, er jordisk nok. Yed siden af
et bevilgningsmessigt flottere bureaukrati, kunde handelsborgerne,
som mente, at der maatte «spares paa skillingen og holdes paa
daleren», letfattelig heller ikke være «i skuddet». Omend hverken
den ene eller den anden af de to samfundsgrupper, handelsbor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
