Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny handelslov af 8. august 1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
gerne og akademikerne, som nævnte mænd var typer for, saa
langt fra nogen ak dem at tilhøre «slangens sæd», 83.3, var der
dog alligevel et principielt gjensidigt modstandersk forhold mel
lem dem, og saa temmelig fjernt kra Qina.li66ii stod de.
At dette unegtelig «kontrarige» forhold ikke oftere kom
aabenbart tilsyne, skyldtes dels handelsborgernes utidige be
skedenhed, at akademikerne maatte vel have et mere dillet blod,
dels ogsaa den feighed som psychologisk følger med at staa lige
overfor en flertalsmodstander. Handelsborgerne maatte «stikkes i
kjødet», før de som i protesten mod den nye handelslov kunde
komme sig til at tåge igjen med oi^mpi6rn6.
Schweigaard blev, som en selvsagt sag, «annammet», ikke
alene som det «autoratives» mand, men ogsaa som «autori
tetens» til enhver tid beskikkede bannerfører. Den anden var
til sin død en 6rl<iLLr6t mo6Btaii66r a,t alt, som 1166 autoritet.
Han benævnte dennes IHBen6 som «gamle H3.tlrl6r». Om de 83.5,’
kaldte smaa autoriteter udtalte han med sit naturlige humor, at
«66 smaa fluer stikker værre end store». Han var født indi
vidualist og var sin egen autoritet.
Frølich holdt alle af, og helst smaafolk flokkedes om ham.
Aldrig høitidelig, men godslig, som han var, selv naar han
«brummet», kunde enhver søge hen til ham. Den anden stod
66rimo6 i kolk6d6vi6Btli666ii som overlegen og fjern. Vinje siger,
at det «kvak i ham bare han tænkte paa og saag den fagre
mannen». Lerche siger om Schweigaard, at han bestandig «var
tilli6Bt», drog derfor ud at landet til Paris, men maatte dermed
ogsaa give tabt for Schweigaards herredømme i stortinget. Frølich
veg imidlertid aldrig og heller ikke for Schweigaard. Ingensinde
var dog derfor de to gentlemen fiender. «Livet er for kort til at
være uvenner i», sagde Schweigaard, smukt karakteristisk for ham,
til Frølich efter endte kommunedebatter.
Schweigaard blev snart den fuldstendige legemliggjørelse af
tidens ideal. Han var «Norges bedste Søn». Han nærmer sig
at blive overmennesket, Baa, der i li^li66 med Goethe, naar denne
træder ind til Hardenberg, lukkes vinduer op, da hans aand ikke
kunde rummes under et værelses begrensede loft. Men medaljens
revers blev paa denne maade, at Schweigaard selv ikke egentlig
naaede længer end did, hvor han begyndte og blev hvad værre
var, med sin indflydeise, en «laas» for sin tid, som Vinje siger
om ham. Den anden type, stedse «mod strømmen», kunde, og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
