Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
stemmer nedvoteret. Hvornest Heftye fremkom med et andet
forslag om, at Selskabet skulde indsende andragende til stor
tin^6t om udsettelse med unionssagens behandling til neste aars
ting. Hvilket forslag der imidlertid ikke blev voteret over, da
forslaget i sin utilhyllede politiske form fandtes at stride mod
Selskabets love. Og hermed var Selskabets politiske campagne
afsluttet.
Humanitet.
Grundlovens § 2,11 indeholdt: «Jøder er fremdeles ude
lukkede fra Eiget.» Saalenge Norge befandt sig uden tidsmes
sige sainfærdsmidler med udlandet, havde denne bestemmelse
ingen synderlig betydning. Efterhvert som den udenrigske sam
færdsel ndviklet sig, kom derimod dette til at stille sig ander
ledes. Allerede ved en mer eller mindre tilfeldig og enkeltvis
tilstedeværelse af Jøder inden riget viste forbudet sig da ved de
opstaaede vanskeligheder ial sin urimelighed. Ikke mindst aaben
barte lovens hensynsløshed sig i skikkelse af en almen klapjagt paa
Jøder iby og bygd. Det uhyggelige forhold kan til alle sider
belyses af følgende bladnotis: «Af de to Jøder, som for en Tid
siden ankol6t6B (1844), slåp den ene fri som Portugiser (Pl. 27
Jan. 1750). Hvorimod den anden efter et Brev i Smaalenenes
Amtstidende er dømt til at betale 800 Spd. efter 3—22—1 og
atßoQ6r nu denne Mulkt med 30 Dages Fængsel paa Yand og
Brød. Hvor lidet vi end kunne sympatisere med disse Individer,
erkjender vi naturligviis det oprørende i, at’ Manden skal straffes
blot, fordi han som Jøde indfinder sig her.» — Omkring dette
spørsmaal, der blev mer og mere aktuelt under navn af jød e
sagen, dannet der sig to skarpt adskilte partier. Religiøst
sneversyn, forenet med Brnaat6nlit materialisme xaa den ene side
og et friere aandssyn med Henrik Wergeland og hans grundlovs
forslag af juni 1839 om jødernes adgang til riget paa den anden
side. Fra det frisynte parti hevdes, at «en saadan Barbarisme
maa blive MBi6tt6t at’ vor offentlige Ret.» Eller der synges 17
mai: «Gid Jøden drage til os ind, og ud hvert snevert Sind.»
«Mørkrædde Personer,» skrives der, «kan der ikke tages Hensyn
til, heller ikke til Hottentotterne inden Christiania Handelsstand.»
Desuden kan udestengningen ikke nytte, protesteres der; thi der
kan jo ikke sees udenpaa folk, om de bekjender sig til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
