Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
mosaiske religion. Heller ikke vil udlandets diplomati se lige
gyldig paa, at deres undersaatter arresteres, hvad enten disse er
jøder eller kristne. — For Handelens Venner blev jødesagen
bragt ind 17 september 1844 ved «Oversendelse af Wergelands
Skrifter». Det fremgaar af forhandlingerne, at sagen ogsaa her
liar havt hvert Bit skarpt adskilte parti, som end ikke kunde enes
om en resolution.
Paa humanitetsomraadet treder Selskabet ogsaa til til fordel
for løsladte for bry dere og disses hjelp til arbeide.
Emigrationen fra Norge tåger sin begyndelse fra de første
aar i 1820tallet. I begyndelsen var 66t mer et slags Robinson
trang til eventyr og et personlig übundet friluftsliv i ukjendte
lande, som drev særlig folk fra det vestenfjeldske Norge over
til Amerika. Ved siden heraf var trangen til. større religiøs
frihed ogsaa en medvirkende aarsag. Med ganske faa udvandrere
ombord, havde de første udfarter fra landet nærmest udseende
at «6xp66ition6r», n6k«rt6 i u6van6r6rii6B egne og ganske smaa
kartsi6r. Først efterat den økonomiske faktor som grund for
udvandringen havde begyndt at gjøre sig gjeldende, optraadte
masseudvandring. Inden denne greb i 50aarene Ole Bulls kolo
niserings-planer i «Oleana» noksaa paagaaende ind. 81. a.
spredtes udover by og bygd « Skillingsblade, rigt udstyret i sort
Eamme med lysende Beskrivelser over Kolonien». Arbeidet med
at holde igjen — i versificerte indstendige bønner om ikke at
forlade «et land som Norge», i satiren «I Oleana der er det
godt at være», eller i alvorlige og begrundede advarsler — for
maaet imidlertid ikke at stanse «Amerikafeberen».
Da masseudvandringen indtraadte, omend efter vore nu
værende forhold meget faatallig, blev udvandrerne «passagerer».
Til en begyndelse opsamledes disse fra forskjellige kanter, bl. a.
fra de Bergenhusiske fjorde (i Hardanger), i en mindre jagt og blev
med denne bragt til Gøtheborg, hvorfra større seilfartøier førte
dem videre over Atlanterhavet. I disse for emigrantfarten provi
sorisk indrettede fartøier maatte imidlertid passagererne i lange
aarrekker, indtil oceandamperne overtog denne fragt, døie meget
ondt under overreisen, sammenstuvet som de blev nede i
mørke og kvalme skibsrum, hvor de paa de maanedlange reiser,
helst i uveir maatte opholde sig døgn efter døgn. Mod denne
ligefrem umenneskelige medfart optraadte Handelens Venner
med raad og daad. Særlig tog Frølich sig af deres sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
