Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
sig fra en meget tidligere tid. Arbeidet udførtes af flere hun
drede mand, som med «ispile» og forholdsvis hurtig gjorde raaken.
Lige i helene paa raakarbeiderne halte skibene efter i rekker
paa flere kilometer. Det hele var en begivenhed, som paakaldte
byborgernes interesse og personlige nærvær nede paa isen. Inden
folkevrimlen mangled som et slags tidens nødvendige appendix
heller ikke «brændevinsgauker» med en stilfærdig, men derfor
ganske livlig omsetning. Noksaa almindelig optraadte gaukene
som fiskere, som paa sit fiskesnøre, istedetfor agn paa kroken,
liav66 brændevinsbeholdere. Den i datiden saa kjendte politimand,
Ring, havde imidlertid forstaaet at aflure dem hemmeligheden.
Han overrasket med uanet at stikke sit hoved op fra et tomt
vaskekar, som var anbragt paa en langslede, og som inspicerende
kjørtes langs raakkanten. Signalet til isvekningen, som foregik
som et slags «dovning», bestaaende enten i pengebidrag eller med
personlig arbeide, fandt sted gjennem opraab, gjerne udstedt af
meglere, skibsredere og andre af de personlig mest interesserte.
Karakteristisk lyder et saadant i 1847: «—« — Dette er en Nød
vendighed for hele Byen. Byen mangler vistnok ikke Levnets
midler og Brænde; men disse ere enorme kostbare. Blokaden
vedrører saaledes hver eneste Huusholdning, man maa yde hver
sin Skjærv. Sjauerne, som nu vandre i store Hobe med Hæn
derne i Lommen, — hjælp kun til Karle, hvad I kunne, med at
rydde lisen væk. Der er lis nok. Jo før bliver der Penge
at tjene.»
Endelig, første gang 1837 og dernest 1847, fandt det offent
lige i henhold til forestilling fra indredepartementet sig beføiet
til ikke lenger at lade sagen være sig uvedkommende og udbe
talte (iflg. kgl. res. af 19A 1847) 400 kr. af «tilfeldige udgifter»
til: indbesparelse af skyds og diæt til toldbetjenternes reise til
Drøbak samt for at undgaa udgifter til ekstrapost og for ikke
at gaa glip af indtegten af passagerbilletter med dampskibene.
— Tillige i 1847 udgik der fra Christiania magistrat motion
om, at isvekningen i henhold til lov av 24 juli 1827 og af 20
aug. 1842 for fremtiden skulde foregaa paa kommunal bekost
ning : det kunde ikke ventes, at isvekningen lenger skulde ske
som en privatsag. Helst af hensyn til « arbeidsklassens tarv»
burde der til isvekningens fremme bevilges 2000 kr. Denne
havnevesenets overtagelse af isaabningen blev imidlertid ikke
uklanderlig : «Paa Grund af Umyndighed hos Communerepræ
15 — Frølich og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
