Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
sentutionen anvendes kun 50 mand paa et Par Miiles Længde.
Solstraalerne ville kunne komme disse i Forkjøbet,» ironiseres der
i pressen i 1849. Regelmessig indtil 1805 blev beløbet, 2000 kr,
opsat paa budgettet. Arbeidet udførtes paa akkord ak lodser.
Nanr havnevesenets bevilgning ikke strak til, blev underskuddet
dekket, foruden ak staten paa dampskibsbudgettet, tillige gjen
nem en «raakafgift».
Som et led inden isvekningens historie blev det i 1847 om
talt som en mulighed, «at isen lettere maatte kunne brydes ved
anvendelse af dampmaskine » , Allerede to aar efter var der ogsaa.
forsøgt med en isplog: «kunde ikke Sørensen paa Horten gjøre
Forbedringer, saa lisplovens Hensigt, aabent Vand for Søefarten
kunde realiseres.» Først i 1867 blev imidlertid tanken ført frem
til virkelighed. Det var gjennem «Christiania Is- og Bugser
dampskibsselskabs» for øiemedet sterktbyggede dampbaade, «Plug
gen* og «Basken». Senere overtog havnevesenet ved leie af
begge baade og med sin egen bugserbaad «Odin» og endelig med
isbryderen «Mjølner» selv isbrydningen med dampkraft. Fra
1h77 holdt <?Mjølner» alene aabent vand hele vinteren. Et af
gjørende led i Christiania kommunikationshistorie og en epoke i
udviklingen af. hovedstadens næringsliv. Vinteren før Mjølners
anskaffelse var der for at holde passagen aaben anvendt hele 6
bugserbaade. Alene udgiften hertil udgjorde kr. 29918,60. Raak
afgiften, først 25 øre pr. skibston, blev senere det halve.
Handelens Venner tog sig af isvekningen bl. a. paa borger
modet paa børsen 8 april 1847 gjennem tegningen af 6t bidraga
stort 50 spd.
Naar nu endelig fartøierne naaed ind i byens to havne,
«Bjørviken», hovedhavnen, og «Piperviken», var det, hvad
brygger angaar, i høi grad primitivt bevendt. For større far
tøier var der af hensyn til ildsfare overhodet ikke adgang til at
legge ind. Først i 1851 fik dampskib tilladelse til at legge ind
ved toldbodens to nordre brygger, men kun ved dagslys. Fra
samme aar blev det tilladt fartøier at have lys ombord før
kl. 10 aften, men bare i kahyt og folkelugar og i oljelamper
i lygter. Lygterne maatte godkjendes ak havnefogden. Klokke
ringning tilkjendegav, naar lygterne skulde slukkes. At have
fyr paa ildsted blev under 29 januar 1858 delvis og fra 1862
helt tilladt. Fra 31 december 1875 har dampskibe ogsaa fald
frihed med hensyn til ild ombord, naar undtages visse ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
