Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Bkr6nkninF6r kor loBuinFB- OF la6niiiFB V66K01N1H61166 1H66 6^NlP
maBkiii6.
Mere udviklede bryggeforhold er forøvrig ikke nogen gammel
sag i Norge. Selv Bergen benytted sig først for en menneske
alder siden af dampskibsbrygge for større dampskibe. I Chri
stiania skriver Revierbryggen sig fra 1820-aarene. I 1832—36
opførtes «den nye Brygge mellem Toldboden og Palaisets Hauge.»
Foruden disse var en fjerdepart af Langbryggen samt Fiske
bryggen og Saddelmagerbryggen ogsaa i kommunens eie. I
privat eie var resten af Langbryggen, Hjøringbryggen (Kran
bryggen) samt Borkehulsbryggen. I 40-aarene var disse gaaet
over til at blive kommunale. Festningen havde sin egen brygge,
Slotsbryggen. Fra slutningen af 40-aarene begyndte brygge
vesenet i Christiania at tåge nogen mere tidsmessig fart. Begyn
delsen blev gjort i Piperviken. Før var «Pipervigen en ved
Ureenlighed ækel og stinkende Strækning». Ved Bjørviken ind
leder Palæbryggen fra 1855 fremskridtet. Tidligere havde «Bjør
vigens indre Deel meget tilfælles med en kloak». For at give
plads for Palæbryggen maatte Palaihavens pavillon med den
kongelige landgangstrappe sløifes, men med forbehold om «laase
færdig og indhegnet landgang og feste for de kongelige far
tøier.» —En første kommunal bryggekommission fra midten af
50-aarene blev i 1859 afløst af en ny kommission. Og ud£ra
dennes virksomhed skriver sig den egentlige reform af Christi
anias havneforhold. Oslo havn, Akerselvens nedre løb, samt
Bjørviken og Piperviken blev opmudret. Inderst i Bjørviken
opførtes en 550 al. lang brygge som en fortsettelse af Palæ
bryggen, hvorfra igjen en pontonbrygge blev udkastet. Endelig
anlagdes Jernbanebryggen, som senere blev forlenget henimod
Akerselven. Fra Revierbryggen og sydover anlagdes 1866—69
Festningsbryggen, som blev forsynet med en svingkran med "20 tons
løfteevne. I 1873 fik Piperviken en ny brygge langs «Stranden».
Ombygningen af Akerselvens bolverker fra tre til sten, samt ud
fyldningen og inddemningen af Philipstadbugten, «en grund og
ildelugtende Strand», blev i samme tidsrum paabegyndt. I 1875
blev arbeidet med Oslo kai eller Bispebryggen afsluttet. Til for
bedringer i havnen hører ogsaa anbringelsen af flydende «fester»
for fartøier.
Datidens primitive postvesen havde ikke mindst denne
uheldige følge, at folk overhodet ingen trang havde til post og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
