Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
OIN tornoldßviß kort tid nLerinet 81F det knldkoinne, li^er iinid
lertid ndenkor vor raiuine.
Foran er allerede skissert, hvorledes vore indenrigske sjø
forbindelser var i høi grad mangelfulde. Paa kortere strek
ninger foregik forbindelsen med aabne, tildels kun robaade. Paa
lengere strekninger «rundt Nesset» og ellers langs hele Norges
vestkyst, var det «Fragtemend», som med sine seiljagter med
skipper og to mands besetning vedligeholdt trafiken med alslags
gods og med passagerer i enhver stilling. Kahytten pleied at
rumme fem personer. Skibets folk laa i rummet. For en len
gere tur var fragten 5 daler paa egen kost. Stundom deltes
denne med besetningen og bestod da i : kaffe med sirup eller
kanel, eg (23 øre sneset), smør (29 øre marken), faarekjød (7 øre
marken), laks (7 øre marken), fersk fisk (ingenting). Forøvrig
bestod kosten i grøt med sirup og vand, grynsuppe med sirup
og eddikke samt i saltmad. Det gik vistnok smaat, men til gjen
gjeld som regel godt med farten, — d. v. s. naar bare «masten
blev kloret» og «skraaen laa paa den rette plads» i munden, og
naar der dertil tilstrekkelig blev «spyttet mellem vantet paa bag
bord». Fra by til by seiltes der ensformig uger og maaneder,
til bestemmelsesstedet var naaet. Med godt humør, musik og
sang gik tiden. De kvindelige passagerer medtog gjerne strømpe
garn, hvis mengde var afpasset efter den tid turen arttagelig
vilde medtage. Men naar t. eks. turen Tromsø—Throndhjem
medtog neie tre maaneder, rak garnet ikke til, og strømpene
inaatte da atter og atter rekkes op for at faa tiden til at gaa.
Vndeli^ kom do^ en «tiden» tvlde» (3: deBtaaend6 tornold6B
Bneverned bliver Baa trykkende, at den ni6nn6BkeliA6 Belvoplioi’
delB6Bdritt tvinger md naa nve udveie til at kaa altkor liein
inende lenker drudt). _^olk navde ikke lender tid til ekter aar
tuBinderB tradition ekter veir o^ vindB kor^odtdenndende i det
uendelige at tuinleB om vaa B^oen, — OF dainvdaaden
Bit kri^orende indtoF o^Baa i vort land. i 80in andet-
BtedB, kreniBkridt6t o^saa denneFanF inodte Bine inodBtandero,
kordoininen o^ korBtaaeiB6BioBli6d6n^ er ikke inind»t korBtaaliF.^)
’) Da F ult on 1803 i Paris satte sin dampbaad igang paa Seinen, lo Pa-
riserne, og de lo endnu rner, da dampbaaden ved et uheld gik under.
Selv Napoleon lo og kaldte dampbaaden et dumt narreverk. I Amerika
blev Fulton anset for gal, indtil han paa Hudsonfloden 7 aug. 1807 fik
den sunde menneskeforstand paa sin side og blev med sin damper til-
jublet med begeistring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
