Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Luften paa Traade, heftede til en Pæl i Jorden, kunne blive til
Virkelighed. Ved Damp’ trodser vi Yeir og Vind paa Havet.
Paa Landjorden kjøres omkap med Stormen. Nu er Tankens
Befordring opfundet gjennem Electriciteten. Telegraphens Traade
gjennemskjære paa kryds og tvers allerede hele Europa, undtagen
de 3 nordiske Eiger.»
Den 28 april 1854 havde stortinget bevilget 240000 kr. til
en elektrisk telegraflinje, Fredrikshald—Mandal. Og 1 januar
1855 blev linjen aabnet for indenrigs elektrisk korrespondance
med den første elektriske «skrivelse» fra Christiania til Drammen.
I 1857 bevilgedes 1100 000 kr. til fortsat udvikling af telegraf
nettet. Efter en afbrydelse i 1858, en følge af krisen, fortsattes
fra 186G uafbrudt udviklingen, indtil Vadsø i 1870 var naaet.
Over Sverige blev i juni 1855 forbindelsen med udlandet aabnet.
I 1867 aabnedes en ny udenrigsforbindelse gjennem kabelen
Arendal—Jylland, og i 1869 gjennem kabelen Vl<6rBnn6—Skot
land, og endelig i 1869 o^aa gjennem forbindelsen Arendal—
Slesvig.
Hvad der staar i forbindelse med anlegget af de norske
kabler betegner altfor meget 6t mørkt blad i den ellers saa ly
sende renæssancehistorie for vort næringsliv. Samhengen hermed
er denne.
I midten af det 19 aarhundrede kostet et enkelt telegram
til London med svar 40 kr. Endnu værre stillet det sig med
den tidspildende omvei ad Haparanda, som kunde medtage indtil
flere dage. Da den norske telegrafkorrespondance ikke ansaaes
stor nok til at at gjøre en kabel lønnende, tenkte ingen paa, at
norsk kapital kunde formåa at sette iverk et saa storjb fore
tagende, som udkrevedes til at faa afløst disse for norsk næringsliv
saa hemmende forhold. Det var derfor bare udlendinger, som
gav sig ikast med tanken om at faa den kostbare og usikre tele
grafvei forandret. Men atter og atter døde spørsmaalet hen, da
man af udlendinger ikke kunde vente pekuniære offre til at faa
afhjulpet norske vanskeligheder. I 1858 var man imidlertid
kommet maalet saa nær, at der var givet et udenlandsk selskab
koncession paa et kabelanleg, men dog uden resultat. Den 18
januar 1865, i «Morgenbladet», greb imidlertid trelasteksportør
Joach. Ebb el l ind med en, med statistisk og andet materiale
forsynet, redegjørelse (under dr. Brochs navn) Bamt med anmel
delsen af et kommendes forslag om en undersøisk telegrafforbin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
