Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
elektriciteten i aartusinder været en, oraend ingenlunde übe
merket, faktor inden menneskeslegtens historie, indtil den med
opfindelsen af Morses electriske Telegraph i 1832 fra nu
af som en undertvungen naturkraft maatte trede ind i rekken
af menneskenes tjenende krefter. Ikke mindst inden nærings
livets verdensudvikling er hermed en epoke indtraadt. Som
dampkraftens nyttiggjørelse havde bragt menneskene, i handel
og vandel, ikke ét, men ti skridt nærmere hverandre, saa
bragte elektricitetens tjeneste dem mange gange dette tal hin
anden nær.
Den elektriske telegraf har imidlertid havt sin forløber.
Trangen til «ilforbindelser» har i lange tider været baade til
stede Qg paa sin maade tilfredsstillet. «Ilbudet» udførtes i Norges
oldtid ved varder. I den korte tid at otte dage kunde i vart i
lengde nesten enestaaende land i Europa disse fra la,n6B6nH til
landsend FIV6 varsel. Neste trin i iw6viklin^6n var optisk
telegraf. I begyndelsen af det 19 aarhundrede havde Norge
under en særskilt telegrafbestyrer (Gløersen) et endog betydelig
og velordnet optisk telegrafnet, som strakte sig fra den sydligste
rigsgrense og op til Namsos. Omkring halvhundrede aar senere,
da dette var nedlagt og helt borte, optoges iini6i6i-ti6 under de
europæiske uroligheder i 1848 inden militære kredse tanken om
en fornyelse at denne forbindelsesmaade. Telegrafen skulde op
stilles paa strekningen Horten—Christiania, for herifra videre at
kunne komme i lignende forbindelse med Sverige og Danmark.
Selv om tyk luft og lignende i dagesvis nok kunde umuliggjøre
denne slags « telegrafering», var «noget dog bedre end intet».
Til fremme af sagen lod Oscar I 24 december 1848, omend
uden resultat, føre til protokols et diktamen om en optisk tele
graf «fra et eller andet punkt ved havet i nærheden af Horten».
Høsten 1850 opfordret regjeringen løitnant Nielsen til i Sve
rige at indhente oplysninger om det optiske system. Som be
svarelse paa denne opfordring fremlagde Nielsen 9 december
1850 imidlertid forslag om indførelse af elektrisk telegraf som
den eneste tidsmessige ilforbindelse. Under den offentlige dis
cussion om dette tidens vidunder leses der i 1852: «—«— selv om
man for 20 Aar Bi66n vilde blevet anseet som gal, om man vilde
ment, at det kunde lade sig gjøre gjennem en Traad at kunne
samtale med Bergen og Throndhjem, saa vil dette lettelig nu,
gjennem et simpelt Udstyr og en tarvelig Føde og med Plads i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
