Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
til Ebbells protest samme dag i Morgenbladet. Naar der imid
lertid heller ikke paa generalforsamlingen 28 september blev
taget hensyn til, at Ebbel i N6ii6iiiti66ii i London liav66 gjort
sig bekjendt med de virkelige forhold og afsløret danskerne, saa
betyder dette, at sagen nu var kommet saalangt, at intet andet
var at gjøre end at vedtage direktionens forslag om samslutning.
For at have kunnet opta^6 en kamp inaatt6 ny kapital været reist
og langvarige processer indgaaet. Tilstanden ansaaes saameget
mer haabløs, som Danmark havde sikret sig saa megen «føde»
for sin kabel fra Sverige, Finland og Rusland, at et norsk
Selskab ikke vilde kunnet beståa i konkurrancen med Danskerne.
Naar det danske Selskab, og med dette det norske, endelig
som sidste led i affæren senere gik op i «Det store uordiske
Telegrafselskab», saa blev følgen, at Norge tilsidst kom helt ud
af spillet. Endelig, i generalforsamling paa børsen 21 juni 1809,
blev 6t tilbud fra Tietgen om «Store Nord»s indkjøb af de norske
aktier til overpris (150 pc^.) med 12.13 mod 11 stemmer mod
taget. Tilslut, 4 oktober s. a., blev ogsaa det norske Selskabs
koncession overdraget Store Nord, — men hermed ophørte heltnd
kabelen at være norsk.
Det karakteriserer sig selv, at Tietgen og den danske tele
grafdirektør Faber i kabelsagens anledning blev dekorert med
<16H norske St. Olafsorden.
D6t moraiBk6 tad kor norBk natic»nalit6t var Btort. IKK6
iniu6r6 6r tad6t kor 11018 Knatioiiaiokoiioiiii.
Kabelen blev nedlagt 1869 og trafikert for dansk regning.
Handelens Venner kan ikke sees at have havt nogen befat
ning med grundleggelsen eller udviklingen af 66t norske telegraf
vesen. Det første skridt til en by -telegraf 6r imidlertid 116’
gaaet fra Selskabet. Med den stigende forretningsforbindelse,
Christiania handelsstand imellem, maatte henimod 70 aarene tran
gen til et hurtigere kommunikationsmiddel end den traditionelle
«visergut» af sig selv gjøre sig gjeldende. Et n6,Bia^ ak denne
trang er Breiens skrivelse til Handelens Venner 12 december
1871, «angaaende Hensigtsmæssigheden af at oprette et Tele
graphapparat ved den in66ndv6B <^orr6Bpoii6aiie6 i Christiania.»
Til fremme af sagen blev nedsat en komite (Breien, Peter Pe
tersen, ingeniør Lundh). Dette betød «telefonen »s forløber i
hovedstaden.
Vor 6t6i6^ratliii^6rs Bami666 i6n»66 n6^or66 i 1856: 729
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
