Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
km., kvoi-at 1012 km. traad og 0,925 km. kabel. Telegrafstatio
nernes antal var 23 med tilsammen 37 apparater.
Ved udgangen af 1875 var linjelengden 6,590,3 km., hvoraf
11,781,8 km. traad og 327,27 kabel. De faste stationers antal
var 95, 1 semafor, 14 fiske- og 3 k6itBt,^tioii6i’, eller tiisHmm6n
113, med 217 apparater.
Brændevinsspørsmaalet.
Med fordel for udlandet, helst for Flensburg, var brændevins
produktionen indtil 1816 saagodtsom helt forbudt i Norge. Ved
lov af 1 juli 1816 blev imidlertid i reaktion herimod en ensidig
brændevinsfrihed indført.
De forskjellige komiteindstillinger (i 1815) til denne lov Zik for
femte komitees vedkommende ud paa, at landet alene fra egne
brænderier burde forsynes med kornbrændevin, hvorfor al indførsel
heraf burde forbydes. Brændevinsbrænden kunde ikke findes mer
at forlede til drukkenskab, end brændevin som handelsartikel. Det
kunde heller ikke paavises, at en daglig adgang til brændevin be
virket mere drukkenskab, end naar adgang hertil var vanskeliggjort.
Dertil led landets lian^6lßdallanc:L ved den aarliZs inHke»lßsl ak omtl.
6 mill. potter 1), selv om man ikke kunde tenke sig nogen export
af kornbrændevin, da nesten alle nationer havde forbudt in<lkslßsl lisrak.
Handel med brændevin burde dog bare tillegges de kjøbstadborgerlig
næringsberettigede. For bygdernes vedkommende vilde fordelen være
den spore til agerdyrkningens fremme, som laa i et øget aarlig
kornforbrug (125,000 tønder korn). Ved nye handelsforbindelser paa
Østersjøen vilde skibsfarten for de mindre fartøiers vedkommende
faa sin fordel af loven. — Sjette komite sluttet sig i det hele
hertil, omend med nogen begrensning. Det var for tidlig at for
byde al indførsel, idet det vilde tåge tid, inden landet kunde for
synes med et tilstrekkelig antal brænderier, saa følgen vilde blive
en betydelig vrißkorsZslßS vaa brNndsvin, til fordel for snksltmand,
men til stor skade for konsumenterne. Absolut forbud vilds dertil
fremkalde smugling. Brædevinstolden burde forhøies foruden til
fordel for statskassen, tillige til opmuntring for landets egne brænde
rier. — Tredje komite, som behandlet sagen alene statsfinan
sielt, hevdet, at statskassen, som vilde lide et tab paa 250 000 Rd.
D. C. i gode penge, maatte holdes skadesløs ved en eventuel pas
sende afgift paa brænden af brændevin samt ved toldforøgelse. Som
separatvotum hevdet sorenskriver Weidemann, at brud paa nærings
frihedeu var et «absolut voldsverk», hvorfor det skulde være enhver
l) Indbygerantallet var 8% 1815: 886 374.
16 — Frølich og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
