Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
stedfindeude übundne adgang til brændevins produktion. Brænde
vinsbrændingen i by og paa land skulde settes paa lige fod. 200
potter skulde være minimum af brændevinskjedlernes indhold.
Mindre kjedler paa landet kunde benyttes til 1850. I byerne skulde
ret til brænding være betinget at borgerskab, paa landet at eie eller
brugsret til matrikulert jord. — Kommet til forhandling i odels
tinget 5 august 1842, blev først grbr. RolTs forslag om henleggelse
forkastet med 15 stemmer. I debatten fastholdt Falsen, at det
eneste middel at gribe til mod drukkenskabslasten var at vende til
bage til loven før 1816 og efterhaanden helt forbyde tilvirk
ning af brændevin i Norge. Det var desuden urimelig og
unaturlig i et land, som ikke kunde brødføde sig selv, at tilintet
gjøre det bedste fødemiddel for at frembringe et produkt, som intet
næringsmiddel indeholdt, og som var i klasse med gifterne. Smug
leri kunde altid forebygges. Hans forslag maatte derfor være, at
al brændevinsbrenden inden et bestemt antal aar skulde være for
budt i Norge. De som for tiden havde ret til produktion, vilde
trods et saadant forbud være dre>Btlioi6Q6 ved in66n denne tid at
være blevet holdne folk. NvaH drNn66ri6rn6 an^ik, Baa kunde
disse anvendes til nyttig brug, som f. eks. ølbryggerier. Schwei
gaard sluttet sig til Falsen. Det var en anden sag, ucltalts han,
dengang brændingen i 1816 blev givet fri, da var forholdene
anderledes. Drukkenskaben var dengang betragtet som en privat
last, nu var den dlsvet et nationalonds og en moralsk pest. At
brændevinsproduktionen var steget fra 1 mil. potter til 20 mill.
aarlig gjorde intet glædelig indtryk og vidnede ikke om den
samme kraftudfoldelse som en lignende forøgelse at f. eks. jern
produktionen. Som andre næringer, der setter menneskenes liv og
sundhed i fare, maatte ogsaa brændevinet underkastes særegne
regler. Besluttet man sig til den heroiske handling at forvise
brændevinsproduktionen fra Norges enemærker og fra rekken at de
hederlige næringsveie, vilde ufeilbarlig brugen af brændevin ind
skrenkes. Dette kunde ske dels ved, at den lette adgang til Kuß
produktion Bvsrrs6sß, og dels ved, at man da fik det i sin ma^t at
fordyre brændevinssalget gjennem toldbeskatningen. Daa kunde,
trods tilhørende nøgterhedssagen, ikke slutte sig til Falsens forslag.
Maadeholdssagen forfegtedes nu af personer med liden anseelse, og
uden at de, som gav tonen an i samfundet, fornemmelig juristerne,
havde befattet sig dermed. Maadeholdsforeningernes medlemmer
forfulgtes ikke nu lenger, de blev kun ansete for velmenende
daarer. Hvis derimod nationalforsamlingen slog md paa den af
Falsen anviste vsi, vilde nøgterhedsmendene blive ansete for herske
syge personer, og hådet som de, der uvedkommende inclblancisds
sig i andres private forhold. Strenge lovbud var til ingen nytte.
De godtgjorde kun den moralske vanmakt. Loven vilds nok smukt
blive staaende, men ved siden af denne en vederstyggelig praksis.
Biskop Ar up mente, at en opinionsytring at stortinget mod brænde
vinet vilde være passende. De distrikter, hvor brændevinsproduk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
