Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
tiousn var størst, navds ds fleste forbrydere. Daa protesterte imod
stortingets kompetance til nogen opinionsytring. Kun ganske faa
af dets medlemmer havde vist den selvbeherskelse at negte sig selv
nydelsen af denne drik eller overhodet rørt sig for ved sit eksempel
at virke for nøkterhedssagen. Brændevin blév endog falbudt og
nydt i tingets eget forsamlingshus. CJdtalelserne fra Daa foran
lediget heftige replikker mellem denne og Schweigaard. — Efterat
Falsens forslag med en foreløbig stemmegivning var ved
taget, foreslog Floor lovens henleggelse. Han mente, at stats
økonomiske, samt retferdigheds- og billighedshensyn maatte kreve
dette. Desuden var der, som han anførte, eksempler paa, at
brændevin ikke var saa skadelig, som der blev paastaaet; ligesom
det ogsaa var et fortrinlig præservativ mod mavebetendelse. Floor’s
forslag faldt, og besluttedes loven oversendt lagtinget. — I lag
tinget 18— 19 august udtalte Fauchald tilbøielighed til for til
felde at foreslaa al indførsel af brændevin forbudt fra 1 november
1852. Rye vilde holde paa produktionsafgift, livorat en del skulde
tilfalde fattigkasserne. Taleren refererte en forestilling fra to drZenHe
rier i Christiania om, at man ved loven vilde lide et tab i arbeids
udbytte paa 300000 spd., foruden at potetesavlen vilde forminskes,
akerbruget skades og landets kornforsyning svekkes. Hi eim refe
rerte en forestilling fra brænderierne paa Moss. Selv ansaa han
loven for revolutionær og saa vilkaarlig, at vi under enevoldsmagten
aldrig vilde kunnet befrygte lignende. Udlandets beundring kunde
opnaaes ogsaa ved k. eks. at trede vor grundlov under fødder.
Tønsagcr forudsaa, at loven paanyt vilds skaffe os Jyderne og
Flensburgerne paa halsen. Rye foreslog lovens henleggelse, hvilket
forslag forkastedes med 15 mod 10 stemmer. Et fornyet henleg
gelsesforslag under lovens behandling anden gang i odelstinget
blev paanyt forkastet, og loven saaledes vedtaget, — men undsr 8
september 1842 negtet sanktion. Loven formentes altfor vidtgaa
ende: at al brændevinstil virkning i Norge skulde ophøre
om 10 aar.
Med lov af 6 september 1845 indtraadte imidlertid det prin
cipielt afgjørende brud med loven af 1816. Husbrænding blev
forbudt, brændevinshandel paa landet skulde efterhvert afskaffes
og i byerne indskrenkes. Tillige blev retten til n6Biv^6nlsiiiiiA
(« brændeviinscomme^en») og udsalg i mindre partier end 40
potter udskilt fra anden næring, til hvis uclt)vslB6 doi’^6i’Bkad n6
krevedes. «Herved blev Consumptionen forringet og Bl^Wul?6’
LtsciOriis samtidig stillet i et mindre liNdsrli^t Lys, saa, disse
ikke længer saameget blev besøgt af anstændige Folk.» Loven
traadte i kraft 1 januar 1847.
Saagodtsom uden stans fortsattes videre nedigjennem aarene
fremdeles arbeidet omkring brændevinet, baade fra privat og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
