Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Taffeluhr. Luften var optvldt med Bkraal og Hyl og med krv^te
lige Eder, — hvis Fanden havde etterkommet alle Ønsker, vilde
Værten mistet saagodtsom alle Bine Kunder. Der 86rv6re6,S8 oZßaa
Fødemidler, Knaost, raadne Ansjowis, sur Sild og andre l^ioanterier
til at pirre Drikkelysten. Belysningen var en Tranlampe at Blik,
der osede tykke mørke Skyer fra sig, Stolene var paa skjæve Been,
Bordet, fuldt af Blihmaal for Brændeviin, vaklet, og Døren holdt
paa at falde ind. Konversationen svarede hertil: «Sjaueren til
Skrædderen: «Jassaa, Snørfanten, skreg han og slog i bordet, saa
glassene dansede. Dit usle forfyldte Naut ; troer du, jeg vil være
Tjener til at skave Skrædderskind ; jeg skal Fa’n sturte min gamle
Hat give dig baade Gage og Pension jeg!> En saftig Skråa blev
taget ud af Munden og kylet i «Fleisen» paa Skrædderen. Skræd
deren slog Blikmaalet med Brændevin i Ansigtet paa Sjaueren. «Her
har du Zahlkassen», lagdes til. Skrædderen vilde behandle Sjaue
ren med Stolen, som han sad paa. Men Jacobsen lagde sig imel
lem, holdt en politisk Tale, nvorpaa Sjaueren begeistret raadte
Hurra for Jacobsen og dråk I^oriiZ med Skrædderen og udraabte:
«Fa’n skjæra mig, Skrædder, kan du ikke beholde Zahlkassen, naar
jeg bare faar det, som er i den! Haa, haa, haa!»
Forøvrig er følgende enkeltvise talstørrelser, hentet fra Indre
departementet’s skjøn over det «antagelig konsumerendes (o: salg
i detalj og udskjenkning) brændevin i 1847 >, tilstrekkelig talende
til belysning at datidens brændevinskonsumption. I Christiania
falder gjennemsnitlig paa hver indbygger: 16 potter 1) og med
64 skil. (kr. 2,13) i skat paa hver. I Hølen: 40 potter med 160
skil. (5,33) i skat. I 23 byer: 17 potter paa hver indbygger med
68 skil. (2,27) i skat paa hver.
Vi gaar over til af gif tsbestemmelsen i brændevinsloven
af 1845.
Brændevinsafgiften skulde være ens saavel for udsalg som
for udskjenkning. Eepræsentantskabet skulde hvert aar afgive
skjøn over, hvor stort kvantum drsenHevin, der i det følgende
aar koriQ6iit6B at ville blive nHsHenkét og udsolgt i mindre par
tier end 40 potter. Heraf skulde beregnes en afgift af 4 skil.
pr. pot (1372 øre pr. liter), til ligelig fordelig over samtlige
salgsberettigede. Tillige skulde repræsentantskabet bestemme an
tallet af udskjenkningsberettigede.
Da det første skjøn i Christiania, 7 oktober 1847, fandt
sted, var der 256 kjøbmend, 90 høkere, 141 marketendere, eller
’) Svarer omtrent til konsumptionsgjennemsnittet for hele landet omkring
1840.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
