Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
offentlig hold. Til stortinget indkom der en rekke andragender 1)
og forslag om: forbud mod salg paa søn- og helligdage, forbud
mod salg i mindre partier end 100 potter, forbud mod salg ak
reisende i landdistrikterne. Endvidere forslag saavel om ind-
Bkr6nknin^ som ndvideiß6 ak den Bted2ndende ret til brænding,
om fuldstendig frihed, om absolut forbud m. fl. Paavisningen
af alle de vanskeligheder, som fulgte med at vanskeliggjøre
brændevinet blev r6Bvlut d6Bvg,r6t bl. a. med, at «at to onder
velger man det mindste». I stortingsdebatterne blev der fast
holdt: at man mod brændevinet, som var aarsagen til Baa store
og forfærdelige samfundsonder, maatte gribe til selv udvortes
midler for at frembringe en tilstand, «lig den der fandt sted før
kunsten at tilvirke drNiideviii var optrlnHet». Opinionen ude
blandt folket var naaet derhen, at brændevin ikke lenger ansaaes
for uundværlig, men tvertimod for fordærvelig, Baa man havde
denne med sig, naar brændevinet ved ethvert middel søgtes
modarbeidet. Hvad frygten for lovovertredelser angik, om brænde
vinet blev fortrengt, saa var disse under den bestaaende lovgiv
ning alligevel grove nok. Der var saaledes endog byer, som
satte sig op imod at ville betale afgift og solgte uden denne
ulovlig og dertil opblandet vare, værre end den egte. — Saa
megen vind i seilene havde afholdssagen i disse aar, at stor
tinget endog udsatte sine forhandlinger en enkelt dag for at
kunne være tilstede paa aarsmødet for «Den norske Forening
mod Brændevinsdrik». «Som en opinionsyttring vilde dette inde
holde en sterk støtte for ’afholdssagen. Stortingsmendene vilde
tillige kunne kaa opklaret sine begreber om sagen ved at paa
høre forhandlingerne,» var stortingets egen begrundelse for denne
ekstraordinære foranstaltning. Schweigaard havde imidlertid
siden 1842 skiftet standpunkt og mente, at man burde indskrenke
sig til bare moralsk paavirkning i kampen mod drikkeondet.
At kampen mod brændevinet skulde være paa sin plads
ogsaa efter loven af 1845, kan bl. a. fremgaa ogsaa ak efterføl
gende skildring i pressen kra en brændevinskippe i 1850-aarene :
«Værten, hr. Drammerud, var tykmavet, rødnæset, paa tynde,
svigtende Been, med Albuerne paa Disken lignet han et drikfeldigt
’) I 1848 modtog stortinget, særlig fra Vestlandet, andragender med et samlet
antal underskrifter paa 11 052 om forbud mod tilvirkning og indførsel af
brændevin. En protest fra Inderøen havde 121 underskrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
