Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253 —
Li*JtJ
betydning havde end at være «Regjeringens Støtte og Stav, til
Fordeel for hvilken den skulde danne Beviiset for et non plus
ultra af Lovgiverviisdom, Reformvirksomhed og Frisind, angaaende
Næringsveiene. Men den gav just Beviiset for det Modsatte.
Den var i sig selv intet Andet end et planløst og uheldigt Lov
arbeide, der i høi Grad trængte Revision.» «Den var vistnok
conciperet af Landets første Jurist og visselig formet efter de
bedste lovlærde bekjendte statsoekonbmiske Theorier. Men Re
sultatet viiste imidlertid, at en berømt Lovfortolker ikke absolute
ment tillige er en heldig Lovconcipist, hvilket saameget mindre
bør antages for afgjort, naar Lovgivningens Gjenstand er Ord
ning af Næringsveiene, hvortil der ved Siden af Stuelærdom ud
fordres Erfaring og specielt-JBekjendtskab til Forholdene; thi
Ingen kan være fuldkomment hjemme i alle Fag, eller have, som
man siger, slugt al Verdens Viisdom. » — Fra den anden side
hevdedes i forsvaret for loven, som den var, at den var god.
Navnlig var det godt, at handelsbaandet ikke var fuldstendig
løst. Angrebene mod den gjaldt desuden egentlig regjeringen
og helst Schweigaard. «Men det var at haabe, at Nationens
store Flertal, vilde vide at vurdere det sande Talent og dettes
Værker.» At handelen, som det viste sig, siden lovens ikraft
treden koneentrerte sig hos de store kjøbmend og samlet sig paa
enkelte hender, istedetfor, som ment, at sprede sig var, paa
stodes med styrke, just en statsøkonomisk vinding.
Direkte krav til stortinget om forandringer lod heller ikke
lenge vente paa sig. Allerede paa det første storting efter 1842
indløb der saaledes 3 forslag til forandring. Efter denne mere
forpostfegtning i 1845, begynder i 1848 dog først for alvor
kampen og med hele 9 forslag. Som det i enhver henseende
betydeligste af disse, vil vi hefte os ved Handelens Venners for
slag af 13 januar 1848.
Allerede i 1841 havde Selskabet, ét aar gammelt, taget fat
med handelslovgivningen. I forbindelse med nedsettelsen af en
komite, var der 2 december besluttet, at «Selskabet fra sin Side
burde foretage noget med Hensyn til ny Handelslov.» Som det
synes, blev dette første tiltag dog uden resultat. Heller ikke
førte det til noget, da Selskabet 23 april 1846 efter forslag af
kjøbm. Jacobsen optog forhandlinger til forandring i den nye
lov ak 1842 i dens forbindelse med brændevinsspørsmaalet. Der
blev med 18 stemmer besluttet, at intet skulde foretages. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
