Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Lovutkastet tilsigtet at give en fremstilling af gjeldende norsk
sjøret samt at udfylde lakuner indsn denne, Tillige indeboldt
forslaget bestemmemmelser med sigts paa en nv sjøret. Blandt and.
gik disse ud paa at sikre særlig, saavel assurandører som ladnings
eiere mod utilbørlige erstatningskrav. Hidtil havde det nemlig ikke
ladet sig forhindre ved urigtige forklaringer at tilvende sig erstat
ning for skade, som ikke var indtruffet, eller som laa udenfor den
kontraktmessige berettigelse til erstatning. Heller ikke skulde lenger,
hverken den skadelidte, siden B^’likolBikriii^BiiiBtitutioii6il var kommen
i fart, eller forsikreren, hvis forretning det er at overtage den økono
miske fare ved skibsforlis, blive at anse, som de der paakrevet med
ynk. Endvidere tilsigtet udkastet en til alle sider rimelig behand
ling i tilfelde af sjøskade paa fartøier eller varer.
Komiteen som fik udkastet til behandling, sluttet sig vistnok
til udkastets anskuelser i sin almindelighed, mente imidlertid, at en
lov her ikke kunde gjøre underverker i forhold, som hidtil gjensidig
havde beroet paa «leben und leben lassen». Den gjengse opfatning
var, at assurandører havde for stor fordel paa sin side, og derfor
fik de finde sig i om ikke alt gik rigtig for sig fra den anden part.
Udkastets nye bestemmelser til at forebygge misligheder i anledning
af sjøskade indeholdt bl. a. at: «sjøprotesten» skulde være ledsaget
af udskrift af autorisert skibsjournal, — at besigtigelser og taksa
tioner skulde udføres at dommeren sammen med 2 for 4 aar ad
gangen beskikkede hederlige og fagkyndige msnd, — samt at en
forandret samsetning af domsretten, d. v. s. de 2 beskikkede mend
sammen med den sedvanlige underdommer, Bkulde danne en kom
binert ret til behandling og paakjendelse af domssager. — Mens
den største forandring i ds bestaaende bestemmelser kuuds synes
at ligge i denne side at rettens virksomhed, fandt dog komiteen
udfra et praktisk synspunkt, at den nye torm for skjønsforretningerne
var det vigtigste led indsn bestemmelserne om rettegangsmaaden, da
der bare forefaldt ganske faa civile eller kriminelle domssager.
I odelstinget foreslog Schweigaard lovens henleggelse, fordi
dens hovedformaal, at sikre havaristerne, efter forslaget var borttaget,
idet dommerne efter dette kunde være ds mest interesserte. Han
kunde heller ikke gaa med paa, at kommunen eller fol
ket skulde velge dommere. Dette stred imod norsk samfunds
ordens principer. I England valgtes jurymendene af øvrigheden.
Lerche mente, at det modne og myndige folk tik indrette
sig, som det var dette gavnligst, og som det selv vilde.
Det fik være videnskabens sag at opstille teorier om magtens for
deling. I Nordamerika valgtes endog høiesteretsdommere af folket.
— Forslaget om henleggelse blev forkastet mod 11 stemmer, og lo
ven bifaldt, men negtet sanktion. Den foretagne forandring i pro
positionens bestemmelser om sjørettens organisation var efter regje
ringens mening en avgjørende nindring mod sanktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
