Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
nnder 30 marts 1860, at udkastet, trods udarbeiderens genialitet,,
do^ som en mands arbeide var for lidet betryggende at gaa med
paa. vet var et fra det norske udkast af 1850 hovedsagelig nvt
arbeide. 81. a. havde det oprindelige udkast bare 70 §§, mens
det nve havde 143 §§. Udkastet burde, som sedvanlig var, været
behandlet af en samlet kommission. Efter en indgaaende gjen
nemgaaelse fandt komiteen, at sagen burde henstaa til afgjørelse
af det neste storting efter i mellemtiden paanyt at være gjen
nemgaaet. For nærværende var den ikke tilstrekkelig forberedt.
Komiteens minoritet fandt imidlertid behandling fornøden alle
rede straks. — Behandlet i tinget, blev propositionen ikke bifaldt,
hvorimod stortinget 26 april 1860 beslutted en anmodning over
sendt regjeringen om «efter yderligere granskning» for neste stor
ting at fremsette et nyt forslag, som tillige skulde indeholde for
skrifter om prioritetsordenen mellem fordringer i konkursboer. I.
henhold hertil nedsattes 3 januar 1861 en kommission, h.r. assessor
Thomle, justitiarius Arntzen, Dunker, konsul I. H. Andresen, stats
hauptmand Schwartz. — Den 7 mai 1862 indgav kommissionen sin
betenkning, men uden at være gaaet ind paa prioritetsordenen i
konkursboer af hensyn til den tid, som var givet til arbeidets
udførelse. En ellers saa vigtig sag, taalte imidlertid ikke lenger
udsettelse, hvorfor kommissionens forslag, hovedsagelig uforandret,
under 21 august blev fremsat som kgl. prop. — Under 28 marts
1863 afgav stortingets justitskomite sin indstilling: Lovudkastet
tilsigtet en gjennemgribende nødvendig forandring i lovgivningen.
Det var fornødent, at der gaves særskilte forskrifter, og at disse
hovedsagelig blev afpasset efter og skjærpet under forudsetningen
af, at den insolvente skyldner var forretningsmand, for »merkan
til konkurs.» At skyldneren bør have adgang til akkord, hvor
ved flertallet vinder mindretallet, var almindelig inden europæiske
lovgivninger. Adgang for fordringshaverne til at faa andel i
midlerne, eftersom disse indkommer, burde finde sted. Der burde
være anledning til at angribe transaktioner eller handeler, som
var foretaget kort før fallitten for at begunstige fordringshavere.
Forvaltningen af konkursboer eller de store konkursmasser burde
søges overført fra skifteretten til en valgt bestyrer, eller curator
bonorum. I overensstemmelse hermed burde udkastet vedta^6B. - -
Efter indgaaende behandling i tingets afdelinger, blev loven ved
taget og sanktionert 6 juni 186 3.
Loven 6K B^lVrpede tiltsi6iB6r ved senere lov ak 3 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
