- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
277

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277
kredit. En saa brat overgang vilde fremkalde en krisis. Man maatte
foreløbig begrense sig til at undtage fra eksekution de allernødven
digste ting for livsophold og tilværelse for debitor og hans familie.
I odelstinget fremsatte Harris forslag om henleggelse. Au
bert troede ikke paa übarmhjertighed, og et ikke gavnlig princip
vilde indføres i vor lovgivning. Motzfeldt vilde stemme imod lo
ven. Den vilde ødelegge den uformuende mands kredit. Ytteborg
vilde stemme for loven. Det var hendt, at vuggeklederne var
taget fra et lidet barn. Lerche oplyste, at loven var rettet mod
en ny særskilt klasse mennesker, a ager ka r le, som laante ut
i smaat og siden flaadde folk. Blom vilde stemme for loven.
Samfundets vel berodde paa, at alle klasser befandt sig vel
og i uafhengig stilling. Loven vilde for en del bidrage hertil. Ue
land stemte for loven, fordi den varetog alles vel, og fordi kristelige
som statsøkonomiske grundsetninger fordrede det. Hvis eu mand
blev berøvet sine arbeidsredskaber, saa vilde han jo aldrig kunne
betale sin gjeld, eller hans arbeide blive nyttiggjort samfundet. At
maatte ty til fattigkassen magtstjal folk og fremavlede pauperisme.
Dahl mente, at ligesaalidt skole- og fattigkasse, som kirkeeiere og de
residerende kapellaner maatte berøves adgang til sine tilvante ind
tegter tra de uformuende. Slige ydelser tjente som st baand mellem
disse ydere og staten. Yderne vilde afsondres som sn egen klasse
fra sine medborgere. Schweigaard vilde stemme for henleggelse.
Loven var umoden. Den vilde svekke begrebet, at «mand er mand,
og ord er ord.» Henleggelsesforslaget blev forkastet mod 13 stem
mer, — Efter fornyet forhandling i tingets afdelinger, blev den ende
lige beslutning, at de for en familieforsørger uundværligste gjen
stande, efter dennes eget valg, indtil et samlet værdi af 12 spd.,
foruden de i familiens brug værende gangkleder, skulde undtages
fra udleg for gjeld. — Loven blev 8 anktionert 28 au gust 1851. —
I lov af 8 mai 1869 blev beløbet forhøiet til 30 spd.
Eentefoden. Ved plakat af 6 december 1799 var disconto
præmien blevet fri. Ligeledes var det ved lov af 8 september
1842 bestemt, at renten af gjeldsforskrivelser, som ikke lyder paa
lenger tid end 6 maaneder, og ved hvilke der ikke er givet
sikkerhed i fast eiendom, skal være fri under forudsetning af, at
paatale i mangel af betaling sker inden én maaned fra forfalds
dag. Ved lov af 9 august 1839 § 29 var der givet tilladelse til
at betinge sig 5 pct. af gjeldsbreve, hvis betalingstid ikke var
sat fjernere end 3 maaneder efter udstedelsen. Den forøvrig be
stemte rentefod var 4 pct. — Foranlediget ved disse bestemmel
ser, som var givet i frihedens navn, havde der udviklet sig en
flom af misbrug af loven med hensyn til a ager. Blandt de
meget hyppige presseudtalelser herom leses: «Et Laan af N. N\

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free