- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
288

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288
skulde betales 4 3 (13 øre), naar veilængden er 20 mil (215 km.)
eller derunder; 8 (27 øre), naar Hen over.
Budgetkommiteen indstillet paa propositionens vedtagelse, idet
den gjorde gjeldende: Portoindtegterne var i 1845: 67,777 spd.
80 [3. I tilfelde af en nedsettelse af portoen, vilde beløbet falde til
43,669 spd. 78 [J, eller altsaa en forminskelse af 24,102 spd. 2 Z.
Hertil vilde komme omtr. 16,000 spd. i afsavnsgodtgjørelse til post
betjenterne for brevgebyrer. Nedsettelsen vilde altsaa koste stats
kassen 40,000 spd. aarlig, eller fratrukket postvesenets aarlige
overskud 8000 spd., 32,000 spd.s udgift paa budgettet. Trods
denne menidgift og trods de vanskelige konjunkturer burde af alle
grunde reformen vedtages. Den betydelige portonedsettelse vilde
desuden utvivlsomt komme til at forøge brevantallet, saa udgift og
indtegt snart vilde komme i balance. En mengde af de nu af
private besørgede (og bebyrdede) breve, vilde dertil herefter blive
sendt i posten. Besvigelsen ved de under portofrihed besørgede
private breve vilde ogsaa ophøre.
Hovedsagelig efter komiteens indstilling blev loven vedtaget
og sanktionert 12 august 1848.
Den store verdensreform var saaledes forholdsvis snart naaet
Norge. Rigtignok viste det sig, at maskineriet til en begyndelse
knirket lidt, idet den efterlengtede reform ikke snart nok kom i
gjenge her og der i landet. Men saa raabes der desto høiere op i
pressen :
«Hjelp, Hjelp eller Adresse! Herude mellem Skjærne (Fred
riksværn og Staværn) er man aldeles forglemt med Hensyn til For
delene med den nye Postlov. Alt er fremdeles ved det Gamle.
Herre Gud! Høie Herrer lad dog nu vort Raab ikke være for
gjæves!» Vi vil have Lighed for Lovene. Tilstandene truer med
at blive 1848’ske.»
Postreform at 1854. For odelstinget i 1854 forelaa
der paany kgl. prop. til reform i postlovgivningen. IT den hen
syn til afstanden skulde der for indenrigs enkeltvegtig be
talt brev betales 4 3 (13 øre) og for übetalt 5 3 (16 øre). End
videre skulde indføres frimerker. — Om propositionen indstillet
veikomiteen : Efter 1848 havde portoforminskelsen været mindre
end ventet, idet den i det første aar efter bare faldt med 23 pct.,
istedetfor, som ventet, med 35 pct., nemlig fra 81,453 spd. 28 3
til 62,941 spd. 94 3, og var den fra 1852 steget til 81,613 spd.
103 3, eller omtr. 160 spd. mer end i 1848. Ved den foreslaaede
nedsettelse var tabet beregnet til bare 1650 spd., saa dette kunde
ikke afskrekke, og desuden vilde 2 3 i tilleg for übetalte breve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free