Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
— —¦ *J*-J ~~
kandidaten,» skrives der, «Ba6 arFVlBsi6t og bister, omgivet at’
Sine o» saa skarpt paa hver enkelt, som leverede sin Stemme
seddel; medens der Dagene forud var gaaet Folk omkring med
Paamindelse om Regningen. Denne som dog nok kunde n6NBtaa,
— men en af Dagene vidste vel Debitor, at der var Valg paa
Børsen.»
St atsborgerlige valg.
Ogsaa i Norges hovedstad varte den primitive opta,tnin^ ak
v^l^i’6t- og pligt altfor lenge. De høieste, helst juridiske embeds
mend og de første bedsteborgere blev valgt som selvskrevne.
«Slike folk maatte forståa sig bedst paa de offentlige anliggen
de^» — var egentlig det eneste valgræsonnement. Selve valg
administrationen var ligesaa primitiv. Valgmandsvalget kunde
saaledes begynde en «Mandag og pag, 6rrlliH a.k de mange ind
leverede Stemmesedler ikke tilendebringes før Fredag. Hele
1000 Stemmer vare afgivne og hver med 20 Navne. Hele 50
Sedler maatte forkastes, fordi de kom forsent, og det uagtet
Tiden, naar Valgforsamlingen skulde tåge sin Begyndelse, i be
tids og paa behørig Maade var bekjendtgjort. Forunderlig nok,
at man kan viise saa megen Ligegyldighed ved en saa vigtig
Rettigheds Udøvelse.»
I denne «rosernes leir» viste der sig imidlertid i 1835^6N,
omend mer forbigaaende, engstende sky i horizonten. Det var
klassepolitiske principer, som fra haandverkerne og høkerne be
gyndte at gjøre sig gjeldende. Bureaukratiet beroliget sig dog
med, at: det havde vel ikke stort at betyde. Thi om ogsaa
pluraliteten at valgmendene kom til at beståa af disse borger
klasser, kunde man vel tiltro dem Baain6^6n sund sans, at de
ved udvelgelsen af repræsentanter ikke udelukkende holdt sig til
folk af-sin egen midte. Der maatte dog være dem om at gjøre
at faa byen «repræsenteret», og saa meget inaatts 66 vel vide,
at der blandt dem ikke findes mend med Baa udmerkede evner
og lcnn6Bl!ad6r, at de kunde udvirke nogen afgjørelse paa stor
tinget til deres particulaire interessers velgaaende. At se Chri
stiania repræsentert paa tinget og gaaende i andres ledebaand
og komme derfra med voksnese, kan dog hverken være satis
faktion eller opbyggelse for Christiania høkere og haandverkere.
— Heller ikke V66 det følgende valg i 1838 viste der sig nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
