Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
8618k2b6t8 inclflv66lB6 i Btat 03 kommune.
Vistnok havde grundloven kaldt folket til valg; men med
forstaaelse af baade ret og pligt i saa henseende tog det lang
tid. Den gammelnorske valgtradition var gaaet det norske folk
udaf blodet. At møde frem til valgforsamlingerne til stortings
valg blev anset som en byrde, og saa faatallig hendte det, frem
medet var, at valgbestyrelsen var alene om at afgive stemme.
Eller hvor den uu6BHH sig for dette, ma,^tt6 den gribe til at sende
bud efter de valgstedet nærmest boende velgere 1). Selve valg
loven af 24 juni 1828 § 43 satte forøvrig en ligefrem bom for
rationelle- og principvalg, idet denne forbød — mod tab af
valgret for den gang — at uddele eller lade uddele stemme
sedler samt at søge at skaffe sig indflydelse paa eller indblande
sig i valgene. Embedsmend kunde endog have sit embede for
brudt for overtredelse af loven. For at stemme paa sig selv
satte loven 200—2000 kroners bøder. Det var frygten for den
traditionelle paavirkning «fra oven», endnu i friskt minde fra
Dansketiden, foruden tidens udpregede individualitetssans, som
havde diktert disse nervøse bestemmelser til værn om valgets
frihed. Men paa den anden side blev til gjengjeld valgene over*
ladt den enkeltes subjektive skjøn og kulHBt6ncliF6 personlige
sentiments. Valgene maatte derfor faa et tilfeldighedens preg.
Vistnok foregik der, trods loven alligevel et, som vor tid vilde
benevne det, uskyldig «valgarbeide», ogsaa den gang. Men yderst
resikabelt, som dette var, kunde der ingen synderlig kraft være
i det. Affoset, som dette ogsaa blev, med et voldsomt skyds,
blev det som regel tillige «kverket» i roden. Der tåltes med
foragt om hvisken i ørene i sidste øieblik, før stemmen skulde
afgives, om kabaler og intriger, eller om geskjeftige personer,
•om ærgjerrige valgkandidaters tjeneste, om at hoderne blev
stukket sammen i smaa cirkler, om et utilbørlig underhaands
vesen o. lign. At der derfor nok ogsaa kunde finde sted et
¦endog ganske brutalt pres paa velgerne, er i ethvert fald for
hovedstadens vedkommende sikkert nok. «Den rige Mand, Valg-
x) Selv saa langt frem i tiden som i 1857 oplyses (ukontrolert), at af 40
prestegjelds samlede stemmeberettigede, 6359, afgaves bare 830 stemmer,
eller 13,05 pct. 81. and. afgaves af 265 stemmeberettigede i Hitteren
bare 26 stem I Støren 22 stem. af 235. I Storøen 19 af 228. I Ibestad
»t 242. I 08 16 at 211. I Vi^-a 6 at 1?6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
