Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Repræsentanter, som er valgt, men kun et Produkt at HtvvertNnZeri
og Laugsaand, som har gjort sig gjeldende med I^(irdiZaa6iB6 ak
Fædrelaudets Vel. Morgenbladet glæder- sig over, at Skrivere osr
Prester er ydmyget. Men Stortinget vil blive Tumleplads for Laugs
interesser. Det er Kundskaber og Oplysning, ikke Haan6vNrkers og
Handelsmænd, som kan hjælpe de Næringsdrivende.»
Andetsteds i pressen faar valget denne epilog: «I^id 83,2, pib
nvo, som vil. Pib, hele Verden pib (Ew.). Hele Verden piber ad
Storthingsvalget i Christiania, — men ikke Christiania selv. Embeds-,
handels- og haandverkstanden skylder gjensidig paa hverandre.
Christiania lider mere, end det bør ved det Halvdunkle, hvori Valg
acten i 1850 ligger. Det var en forfærdelig Kjæmpen og Striden.
Embeds- og handelsstanden havde paataget sig paa egen Uaar>6 at
afgjøre Valgene.»
Ved neste valg, 1853, var til en begyndelse scenen helt for
andret. Alt var dødt og livløst. Det var choleraen, som havde
lagt sin lammende liaa.li6 pll>ll alt og alle og saaledes ogsaa over
valginteresser. Hertil kom, at der ikke var foretaget regjerings
li2n6lin^6l-, som var F2,26t stortinget for nær, 823. gemytterne at
denne grund ikke var kommet i bevegelse. Endelig var «arbeider
agitationen» udelukket siden forrige valgs «forvildede og forfeilede
liv». I ellevte time løftet der sig imidlertid enkelte røster, som
kaldte til liv. «Vi maae ikke falde tilbage til den første Tids
uskyldige Forhold med Valget af høit anseede Embedsmænd og
Borgere som Selvskrevne ’), Handelens Venner og de forenede
Il22li6vei’k6l’6 tog sig tiißiHßt sammen og opstilte BoliVV6iF22!’6,
som nu er blevet den selvskrevne ogsaa som næringslivets
repræsentant, og Daa. Sidstnevnte blev opstillet af politiske
hensyn. Han karakteriseres som repræsentanten for «det constitu
tionelle princip», som «nation2ilid6l-g.l>> og K2i6t6B «(^oHßtitn
tions-Daa». Tillige burde han velges, fordi han han havde
fortjenesten af i 1848 at have optraadt mod «de republikanske
oo- socialistiske udskeielser 2). Selv ønsket han 0A822 at blive
valgt. Af kjøbmend opstiltes Hauge og Frølich. Sidstnevnte
’) «^orsvi-i^t.» Bkvsle» der in6 som en ny tanke, «er det dwven en Hiiuincie’
lig Mening nu, at de indirecte Valg, ialf a 1 d i L^erue
har overlevet sig.»
-) D.v.s. Thraniterbevegelsen. som blev reist af Marcus Thrane.
Thrane selv er blandt de merkeligste personliztleaVi- iu<i6n vort tiliBal»nit.
Efter et mere omflakkende liv i udlandet, blev han tkeolo^i»^ student.
Senere kom han til Lillehammer, hvor han som privatlærer bare knapt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
