Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
OFB2H af haandverkerne. Reaktionære laugsinteresser inden disse
gjorde imidlertid, at han ikke kunde modtage dette mandat.
Hans vidstrakte virksomhed, som i det store og hele alligevel
mundet ud i samfnndsinteresser, umuliggjorde ham 668uH6N et
Btol^illFBliV6rv.
Valgets udfald virker imidlertid denne gang skuffende, idet
der blev valgt bare akademikere, Schweigaard, U. A. Motzfeldt,
Kittel Motzfeld og Daa. Til partiets befestelse altsaa endog to
kunde klare ndkommet, men kunde desuagtet tåge at byens estetiske
udvikling og grundlagde bl. a. en dramatisk scene. I 1848 begyndte hans
offentlige virksomhed som radikal politisk redaktør. Giennem sit blad
kaldet han arbeiderne til reisning mod dureankrlltikt og bondepartiet.
Den 27 december 1848 stiftet han Norges første arbeid erfor-
forening. I 1850 var antallet steget til 273 med 20,850 medlemmer.
Programmet var 4destandens forbedrede livzvilkaar og uafhængighed
af kapitalen. Fra 1849 fik partiet sit eget organ, «Arbeiderfor-
eningernes Blad». I 1850 oversendtes en petition med 12,833 under-
skrifter til Oscar I med forlangende om «retferdighed ad lovers vei».
Adressen blev afvist. Fra 1 til 9 august s. a. var et «arbeiderting» med
103 medlemmer samlet i Christiania under Thranes præsidium. Mødets
program var: Ordning at arbeidets forhold til kapitalen, opnevelse a f
korntold og toldbeskyttelse i sin heJhed, handelsfrihed, ny husmandslov,
indskrenkning i brændevinshandelen, forbedret folkeskole, almindelig
stemmer et, almindelig værnepligt, reform af retspleien og en tvungen
almindelig pensionsindretning. Aaret efter af holdtes « Lille-
tinget», hvor noksaa revolutionære udtalelser fremkom. Indtredende ud-
«lieiei^e!’ ioden partiet ude dlandt folket, omend i realiteten at naiv art,
arbeidet Thrane selv imod. Hustruerne deltog ved at tilskynde sine
mend. Saaledes er replikken fra Ringerike kjendt: «Du ska’ gaa Ola,
du faar en gard Ola.» 1 1851 nedsatte stortinget en speciel arbeider
komite til at behandle en til dette indsendt fornyet petition. «Lille-
tinget», som var samlet s. a., henvendte sig ogsaa til stortinget. Stor-
tingets afvisende holdning gav regjeringen anledning til fra nu at at
gribe ind med magt. En kommission med dømmende myndighed blev
nedsat. Af 149 anklagede blev bare 11 frikjendt. De øvrige dømtes til
boder, fengsel og strafarbeide paa indtil 15 aar. For høiesteret tik
Dunker frikjendt endnu 6 og fik høieste strafarbeide nedsat til 9 aar.
Thrane og Vdildgaard idointen 4 aar. At åkrane davde været <mere
dæmpende end ophidsende» kunde ikke lritage ham for den inhumane
straf. Bevegelsen sygnet herefter hen. Foreningerne blev opløst og i
1856 gik bladet ind. Vort tidsafsnits demokratiske lovgivning — hus-
mandsloven af 1851, lov om almindelig værnepligt at 1854, almueBkole-
loven af 1860 — skyldes imidlertid doved»agelig Thraniterbevegelsen.
Med fremragende begavelse som idealist, agitator og folketaler blev Thrane
det norske demokratis grundlegger og martyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
