Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
det blive anderledes, skrives der, af 1200 stemmeberettigede
havde kun taa embedsmend og kjøbmend afgivet stemme. Haand
verkerne og marketenterne havde derimod «efter kommando»
mødt talrig frem. Er embedsmend og kjøbmend engstelige tor
selv at velge? Alle ræsonnerer over anvendelsen af byens midler,
men ingen vil ofre tid til at deltage. Der klages over 6aarli^
brolegning, daarlige veie, slet bestyrelse af lygtevesenet, vand
indretningen 0.5.v. ; men ingen vil være medlem ak komiiii^io
nerne for disse. Krigssignalet til en menner og mer tiltagende
valgkamp var hermed givet. Vistnok blev kampen til en be
gyndelse en jalousimessig stenderkamp ; men seiren for korBtaa6lBS
af de kommunale val^B betydning var vundet.
I 1846 var 8aa16668 alt i fyr og flamme. Haandverkerne
gaar af med seiren, omend delt med handelsstanden og paa be
kostning af bureaukratiet. Dette trøster sig med at beklage en
altfor ensidig udnytten af flertallet i standsinteresser : Af 18
repræsentanter er bare de 2 embedsmend, mens de 15 er nærings
drivende. Vistnok særdeles brave folk; men de have ikke lagt
særegne kvalifikationer for dagen til et saa vigtig ombud. Blandt
dem som havde flest stemmer derefter, var der imidlertid folk
som Arentz, Ziroli li,6ioli6ii>val6, Uot2k6i6t, Beli^v6i^aar6 m. fl.
Statsinteresser bør nok beskyttes; men andre hensyn bør ogsaa
tages. Ingen by i landet sidder inde med saamegen intelligens
som Christiania. Denne bør ogsaa komme til sin ret. Hoved
staden og landet bør bringes frem i civilation, ikke bare i
materielle retninger, selv om disse o^Baa har sin plads. En op
lyst og dygtig repræsentation bør sikres uden hensyn til stand.
En anden gang burde man gjøre «den lille opoffrelse at foretage
prøvevalg», føies der til. Ikke lenger var altsaa et tidsmessig
valgarbeide kommet. Det samme belyses ogsaa af, at der be
klages, at et blad havde tilladt sig at «optage en indsendt stem
meseddel». D6t blev Handelens Venners sag at indføre et ratio
nelt valgarbeide.
Forunderlig nok var Handelens Venner ikke de første
til at have aabne øine for aktiv deltagelse i kommunevalgene.
Haandverkerne var her gaaet i spidsen. Endnu saa sent som
i 1846 blev Kildals forslag, omend fremkommet i sidste øieblik,
om «at holde en extra ordinaire Samling for at eenes om,
hvem der burde stemmes paa til Formand,» nedstemt (8 mod
7 st.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
