Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Ved ikke at benytte sig af en given lov vil der udbredes ringe
agt blandt folket baade for love ialmindelighed og for lovgiverne.
Først naar en opvoksende slegt har faaet indsigt i og korßtaaelß6
ak statsforfatningen og større oplysning, kunde der blive spørs
maal om en formandskabslov. I modsetning hertil og med hen
pegen paa, hvad loven gjennem sin opdragende kraft kunde blive
for det norske folk, hørtes der vistnok ogsaa andre røster (sognpr.
Schavland), som mente: at bare folk, som adspørges i sine egne
anliggender og selv har noget at sige over saadanne, faar evnen
til at benytte sig av og vurdere en lov til fordel for et gjen
nemført folkestyre. Desuden maatte embedsstandens vilkaarlig
hed og eneraadighed paa bekostning at borgernes rettigheder og
frihed standses op ved en slig lov. Enhver enkelt borger burde
have følelsen af, at han er fri og dertil have følelsen at, at han
skylder samfundet at arbeide ogsaa i dettes interesse og just
heri have følelsen af selvagtelse.
Selv i hovedstaden varte det lenge, inden nogen almen
interesse knyttet sig til kommunevalgene. Bare et taatal inMte
frem til valgene. Der var saagodtsom ikke spørsmaal om at
velge andre end overklassen, embedsmend, akademikere og saa
vidt grosserere. De første som kom sig ud at denne indolenoe
var haandverkerne. Og disses kommunalpolitiske vekkelse gav
stødet til, at ligegyldigheden ophørte ogsaa inden kjøbmands
standen. I 1842 høres der nemlig en røst ogsaa fra og til
handelsstanden: «De faar ikke holde sig for fornemme til at
deltage i valget. De forskjellige klasser, saaledes ogsaa handels
klassen, bør være repsgesentert, om kommunens bedste, som er
maalet, skal naaes. I valget forrige gang deltog 200 embeds
mend og et lignende antal haandverkere og marketentere, men
knapt et snes kjøbmend.»
Omend i BidBte oiedlik t«r valdet i 1843, dlev paBBiviteten
inden nandelBBtanden oinsat til aktivitet. Opraad indgendeB til
«nandeiBklaBB6n til at insde krem ved valgurnen o^ ner vide,
nvein ivan Bteinnier paa 0A ikke dåre Btennne paa «de kratre
dende» eller «de korri^e». lalkald en inaa der ikke Bteinni63
z>aa, naandverkern6B kandidat, «naandverkBtvrBten». Haand
verkeren dlev iinidlertid val^t, uien med 3 k^sdinend ved Bin
Bide. Bom en neldi^ kaktor til at dleB6 liv i valpene dratte
dette reBultat kra euidedBBtand6NB »ide nro: Heretter niaatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
