Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
og med desto større energi gaaes der denne gang frem, Baavel
med hensyn til udpegen af personer som med fremgangsmaaden
til et sikkert ndfald i det hele. Ved prøvevalget indstilledes
Frølich til formand. Med 15 mod 14 stemmer besluttedes, at
denne gang skulde valgarbeidet ikke drives offentlig og derfor
skulde ingen «Publication» i aviserne finde sted. — Trods Sel
skabets beslutning herom, er v3.l^in6BtilliiiF6ii aiii^kvei sivet ud
til pressen og her undergivet kritik i Krydseren: Frølichs valg
istedetfor amtmand Mantheys er vistnok i sin orden fra Han
delens Venners side; men en anden sag er det, at Selskabet nu
dertil sørger for, at man ikke lenger behøver at gaa ned paa
børsen og stemme, idet valget med en kompakt majoritet alle
rede forud er besørget. Selskabet har altsaa nu faaet valget
tnl6Bt6n6i^ i sine hender. Af anden interesse er det, at der
denne gang har spillet andre hensyn md ved afgjørelsen af
valget, end bare standsinteressen. En ny epoke begynder her
med i byens valgkommunale udvikling. Det er nationale hensyn,
som gjør sin ret gjeldende. Krydseren gjør sig til tolk herfor
paa følgende maade :
« men det maae ansees for et tilbagelagt Standpunkt, at
vi ikke have valgt begge Repræsentanter iblandt Udlændingerne.
«Die Norwegen sind dumme Leute,» — dette er en afgjort og be-
kjendt Sag, som vi kunne faae at høre at nogle af de Tydskere,
der forherlige vort Land. Det er en reen Nationalsag, at vi igjen-
nem den mere oplyste Deel af Christianias Borgere, der osviB6ii^6u
maae søges blandt de Fremmede, søge at virkeliggjøre vor frie For-
fatnings Forjættelse. Skulde man tilsidst kun høre det tydske
Sprog tale i vore Forsamlinger, saa var derved meget vundet. Til-
hørerne kunne da lære Tydsk paa samme Tid, som de, sig selv
uafvidende, blev gjorte frie og lykkelige. Naar vi saa lidt efter
Hdt havde lært baade Sproget og Maaden at «fange an» paa, kunde
vi ved svage Opblandinger af virkelige Nordmænd lidt efter lidt
lære at regjere os selv, og der er da Haab om, at vi i 3die eller
4de generation kunde blive fuldmyndige og selv begynde at lære
Hottentotter og andre lignende Folkeslag. I)et vilde være dumt og
urimeligt, at sætte Norske i saadanne Lapperier, som de hvorom
Her her er tale. Norskheden skulde vi lægge for Dagen ved at
arbeide for et nationalt Theater, en national Kunstberidertrop, na-
tionale Liniedansere o.s.v. Det er en bekjendt Sag, at Tydskerne
ikke taale at høre Dansk. Derfor vil vi alle, selv med det mindste
Talent, kun ikke Dansk, melde os til Scenen. Theatret maatte
«in jedens Fall» strax lukkes, og det danske Tungemaal for evig-
banlyses at vor Scene.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
