Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
I Intelligentssedlerne skrives:
«Sjelden eller aldrig har formentlig noget Valg i Christiania
vakt slig Opmærksomhed som sidst. Det viser en glædelig Omhu
for Communen. Især ønskes Haandverkerne tillykke med sin Hand
ling, — men deres Færd røbet Alt Andet end Omhu for det almeene
Bedste. Massen af Vælgere fulgte den Pibe, som skraldede bedst.
Det var et mysterium at latterlige Forekomster. «Haandverks
fyrsten» i Haandværkerforeningen, han er almægtig. Andre maae
være underdanige, villige og beskedne. Binneballes Brøde bestod i,
at han var Udlænding. Enhver übeleilig Person er «Udlænding».
Han offrer dog sin Arbeidskraft, deler Landets Byrder og lever for
det; men sit Hjem skal han ikke have her. Dette er vrang Hvil
li^nsH og raat Hovmod! De fleste NaanHvWi-ksrs, de mest frisin
dede er Udlændinger. De ere endnu ikke indflettede i denne Væv
af Forholde under den idelige Paavirken i det servile Christiania.
Men «Fyrsten» vilde ikke have Binneballe. Fyrsten vilde have
Bing, malermester, rig, og Bing blev valgt med 1 79 Stemmer. Fyr
sten passer selv paa med Argusøine ved Valgurnen. Efter Bing fik
Oldermanden for Skomagerlauget 60 Stemmer. Kort, det Hele gik
godt. Du leer. Du kalder dette at meele sin egen Kage.»
A n m.: I organisk samheng med spørsmaalet indfødte og indvandrede indtraadte
sprogstriden. Om denne indeholder Krydseren : at den føres med
uformindsket iver fra alle sider. Man burde imidlertid ikke inddele de
stridende i norske og antinorske, i norske og danske, eller i intelligens
og pøbel, i kloge og tullinger. Et at partiei-ne burde heller nptatteB som
det historiske, som arbeider for at faa vort eget gamle tungemaal tilbage.
Et andet parti vil samsette et norsk sprog at de forskjellige fjelddialek-
ter. Allerede har disse samlet en masse materiale til den nye sprog.
bygning. Et herkulesarbeide (—(— «Det norske Folkesprogs Grammatik», Ivar
Aasen, 1848. «Ordbog over det norske Folkesprog» (24,000 norske ord),
Ivar Aasen, 1850 —) men det er tvivlsomt, om folk vil flytte md i dette
hus. Det norske folk er afvennet med mørke røgstuer og deslige. Det
tredje parti vil have et felles skandinavisk skriftsprog, hvor Norge skal
.give sin indsats i en skandinavisk sprogudvikling, selv om Danskerne
ler ad, at vi skulde kunne give noget. Kigtignok er der ogsaa mange
skrøbelige uden tro paa vort eget, som nok vilde følge den helt danske
sprogudvikling. Atter er der et fjerde parti. Dette vil konservere sproget
tra 1814. Det er folk, som stedse har syslet med døde sprog, og som
¦derfor ikke vil have et levende sprog. Folk som giver alt, hvori der er
liv «dødssparket». Disse er fortvfviet over sprogstriden. De siger, den
betyder udrvddelBe at 6iviliBation og tildagevenden til barbariet. For-
nden alle disse partier er der ogsaa flere nomadepartier. Det er folk,
som er delt mellem baade det ene og det andet parti. Resultatet at
striden vil imidlertid i ethvert fald blive heldbringende. Vi maa takke
himlen for den, slutter bladet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
