Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikringsvesen - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Et fremskridt i livsforsikringens historie i Danmark—Norge
var forordring at’ 15 mai 1810, som foreskrev, at staten (uden
at overtage nogen garanti) gjennem en komite skulde føre tilsyn
med alle private korBSr^6iB6B- og understøttelsesselskaber.
LanI(V6B6N.
En «bank» er en forretning, hvis handelsvare er penge.
«Penges» opgave er at tjene dels som omsetningsmiddel, dels
som kapitalrepræsentation. Som andre drivhjul paa næringslivets
omraade har ogsaa bankvesenet en udvikling, hvis traclition viser
langt tilbage i tiden. Vi hidsetter:
Historien viser, baade før og nu, at allevegne, hvor et han-
delsliv pulserer, der opstaar af sig selv dankvilksoiuiisci. Den første
kundskab om bankvirksomhed skriver sig helt fra den forhistoriske
tid, eller fra Babylon i Asien. I Europa findes allerede kort tid
efter Christus’ baade privat og offentlig bankvirksomhed. «Trappe-
zitterne» i Grækenland var saaledes bankierer, der som mellemled
mellem private personer besørget pengeudbetalinger, vekslet penge
eller .udlaante disse. Til de greske templers sikre kjeldere var der
knyttet ikke alene et helt offentlig pengevesen, med udlaan af
templets skatte til private og offentlige gjøremaal, men ogsaa en
inBtitntionBinsBBi^ opdsvarin^ at privatsB kapital. I Rom var de
saakaldte «argentarii» private bankierer. Senere, eller i den euro-
pæiske middelalder, nødvendiggjordes allerede tidlig en danktunk-
tion, grundet i den overhaandtagne mengde af forskjellige mynt-
sorter, som efterhaanden var kommet og fremdeles efterhvert kom
i omløb. Enhver smaastat pregede nemlig hver sine mynter. I
Tyskland alene var der Baals<lsB seks hundrede N2vntvsricBts^sr.
Ikke alene enhver myntberettiget selv preget sine mynter, men og-
Baa hans efterfølgere preget hver sine. Tillige blev der preget
mynter af samme paalydende, men aE ringere metalverdi. Endelig
benyttedes de slidte og beklippede mynter sn^nu sktsr at nye og
fuldvegtige var pregede- i disses sted. Paa de store nanHsiBvla<iBs
var der derfor myntkjendere tilstede, som besørget ouidvtnin^sn at
alle disse forskjellige myntsorter. Disse «Vekselerer» (oarnoiator6B)
fik navn af «bankiers» efter den benk, kvorvaa de Ba6 med Bin
forretning. Hvis bankiers ikke indfriet sine forpligtelser, blev deres
benk B«n6srl)rnclt o: banco rotto, heraf vort «bankerot».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
