Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
I forbindelse med denne vekselervirksomhed opstod der fra det
14de aarhundrede i Italien en nier kassererlignende bankvirksomhed
med opbevaring af de handlendes kassebeholdning og besørgelse af
disses indbyrdes betalinger Dette gik for sig saaledes, at begge
parter samtidig indfandt sig hos bankieren og gav ordre til, at be
løbet skulde overføres fra den enes konto til den andens. Naar de
modtagne penge imidlertid d6n^’tt6ci6B 0Z8!lii til uHiaan, saa skete
dette med saa løse kantsior og sktkl 832 primitive principer, og der
for med saa hyppige forviklinger og betalingsstandsninger, at der
til at raade bod paa disse forhold i Venedig 1528 ved lov blev
bestemt, at kun «banchirii», eller de egentlige vekselerer, skulde
tilstedes at drive denne deposito- og girovirksomhed. Imidlertid
gjorde ogsaaf banchirii sig skyldig i misbrug, hverfor der i samme
aarhundrede oprettedes helt offentlige banker. 1) «JBanco di Rialto»
i Venezia 1587 var den første 2k disse. Det var en «Zirobanlc
d. v. s. betalingen fandt sted ved «girering», eller ved at tilgode
havender omskreves fra den ene konto til den anden. Banco Rialto
gik ind, efterat den 1619 havde faaet «Banco-Giro» ved siden af
sig. Girobankerne, som ogsaa modtog penge til opbevaring, maatte
imidlertid ikke udlaane de deponerede beløb, men var forpligtet til
at opbevare dem i sine k^jkldkrs, inntil tilb2Z6l6V6linZ koi-l2llAteB.
Naar det hendte, at Banco-Giro desuagtet forstrakte staten med
penge, havde dette gjentagende alvorlige følger for banken. Europas
forskjellige hovedsteder fik efterhvert sine egne banker. Saaledes
Amsterdam i 1609, Hamburg 1619, Niirnberg 1621. I England
dreves bankvesen først af Italienere i London i «Lombard-Street»,
hvor hovedvirksomheden for byens bankvesen endnu er. Englands
bankiervesen gik, foruden til sagførere, efterhvert over til guld
smede, fordi disse forstod at skille falsk fra egte mynt.
Allerede de første middelalderske bankers historiske betydning
bestaar i en sum i, at folk, istedetfor hidtil at være henvist til usik
kert at betro sine penge til «kistebunden», i banken kunde over
give dem til sikre kjeldere, beskyttet mod tyveri, ildebrand o. lign.
Hertil kommer betydningen af bankens beløbomskrivning i sine
protokoller, hvilket blandt andet forminsket brugen af kontante
penge, hvorved den lisißt bsßvsrliZ6, utrygge og mst2ißii6sii66 penge
transport paa datidens daarlige og overhovedet umulige veie kunde
undgaaes. Middelalderens banker grundlagde i det hele et sikkert,
fastere og bogført pengevesen paa en tid, da forvirringen i dette
var almen. Alene b2llk6i-n6B kontrol med falsk, egte og tulclvsZtiZ
mynt var selvfølgelig af betragtelig betydning 822v5l for det hele
som for den enkelte. Udviklingen skred imidlertid paa de for
skjellige bankvesenets omraader stadig frem. Opbevaringen af de
af banken modtagne beløb, der til en begyndelse fandt sted mod
’) Tidligere end disse var i Italien de saakaldte kapitalistforeninger («mon-
tes»), der sluttede sig sammen i «el^llad^r til at yde laun til byer og
stater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
