Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
betaling fra deponentens side, kunde saaledes ved «laanebanker»
senere ske gratis eller endog mod betaling o: «renter» fra selve
bankens side. Denne ordning kunde linde sted, fordi banken ad
anden vei, nemlig ved udlaan af de depoherede beløb, ved udste
delse af anvisninger, checks, ved vekselforretninger og endelig ved
866c16iu68t66e186 o: «papirpenge» 6lkolHt renteudbetali ngen tilbage,
foruden valuta ogsaa for sin funktion overhovedet.
I saadanne kreditinstitutioner ser bankvesenet i senere tid sin
egentlige og hovedopgave. H6li^6uneiii opnaaes, at penge ikke be
høver at ligge brak, hvad enten hos den enkelte eller i banker,
men settes i 0ll>1«d til gavnlige gjøremaal. Længere ned i tiden
indsaaes bankernes overordentlige særlig samfundsvigtige betydning,
hvorfor staten som saadan treder til med love til beskyttelse mod
overgreb. Dette var bankvesenets neste historiske udviklingstrin
og fremskridt.
I slutningen af det 19de aarhundrede er opstaaet en rekke
banker, hvor omsetningsmidlet ikke er penge, men andre verdier.
Egentlige banker, eller pengeinstituter er imidlertid kun de, hvis
virksomhed bestaar i modtagelsen af deposita, girering, discontering
af veksler, lombardlaan og seddelemission.
Pengeknapheden i midten af det 19 aarhundrede betød en
permanent pengenød. Den lagde sin lammende haand over
alt og alle, den var en dagenes byrde og en bestandig truende
uveirssky. Det ikke mindst ulykkelige, som heftet sig ved
dette forhold, var den egennyttens enevelde, som enkeltmand
bare ved en übetydelig kontantkapital kunde udøve over sin
neste. Til belysning af det uværdige aag hidsettes blandt mang
foldigheden uddragsvis enkelte af de ligefrem fortvivlelsens raab,
som idelig kom tilsyne i pressen :
Aager: «En Bonde kom til Byen i yderste Pengeforlegenhed
og henvendte sig til en Jurist med Anmodning om at skaffe ham
Penge mod en Obligation med Iste Prioritet i en Eiendom, taxeret
for 2000 Spd. Han blev strax modtaget med Imødekommenhed,
dog paa saadanne Betingelser at et modtaget Laan paa 500 Spd.
efter 5 Aars Forløb kostet Bonden 600 Spd.» — «N. N. eier 1000
Spd., som ved Commissionair udhøkres saaledes, at Capitalen efter
6 Aars Forløb er steget lOY2 Gange. Paa lignende Viis er en
anden forarmet.» — Fra en landsbygd skrives: «De frække Incas-
satores gaae altfor meget fri for Publicums Stempling. 1 Agger-
huus Stift gives neppe et Præstegjæld, hvor der ikke er En eller
Flere slige Igler, der suuge til Marv og Been. De kan ikke skild-
res med for mørke Farver. Ufølsomhed og Umenneskelighet!
characteriserer dem. Rovgjerrige kaste de sig som Ørne over de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
