Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
mentalt« synes at have været en hovedopgave. At der under
ledelsen tillige skjulte sig en bureaukratisk klassekamp imod de
opdukkende krefter inden næringslivet, lader sig heller ikke til
bagevise. Og ikke mindst dette sidste var det, som bidrog til
at skabe og øge en almen udbredt misnøie med det officielle
finans- og pengestyre.
Det var naturlig, at samtidens blik var rettet mod finans
departementet, og den lettelse dette som landets øverste
finansleder kunde bringe, — «naar bare dette vilde laane Øre til
Eeformer». Men haabløst var dets tilsyn med myntvesenet. Langt
fra bedre var det med dets ledelse af disconteringscommissio
nerne, ligesom ogsaa dets anbringelse af norske kontante stats
midler lod meget tilbage at ønske. Pressen gjenlød af klagemaal:
«Der hviler ligesom en Ulykkestjerne over hele vort Myntvæsen. 1)
Men da Myntvæsenet angiver et usvigeligt Tegn paa et Folks Dan
nelsestrin, har Sagen national Betydning, og Norge staaer, hvad
Myntvæsenet angaaer, tilbage for de øvrige civiliserede Nationer. —
Hvad de norske Sedler angaar, staaer disses Udseende under al
Kritik. 1-Dalersedlerne ligner saaledes et smagløst og slet trykt
Nytaarsvers og dertil paa slet Papiir. Der bør indbydes til almin
delig Concurrence til at faae nye. Naar Banken giver 7—B7—8 °/o,
burde der dog ikke spares paa smukt Papiir og smukt Præg. Paa
(^lun6 at «Falskneriet i London», skal vore sedler være skarpt redi
culerede. Vedkommende LscldslkunotionVrsi- burde at sig selv træde
tilbage. Baade Sikkerheden og Kunstnydelsen har begge Deele sin
Berettigelse paa Sedlerne. Hvad de mangeartede smaae Sedler an
gaaer, saa burde disse inddrages. Publicum vil heller have Sølv.
— Og hvorledes forholder det sig med Skillemynten? Jo, der
er ikke System hverken med Hensyn til Form eller Gehalt. Vi har
Rigsorter fra Dansketiden, kra 1741. De nyere ere uhændige og
store som Kobberskillinger, og de Seneste er det gaaet den anden
Vei med ; de ere ikke Btsrrs end de reducerede Tolvskillinger. Af
x) Norges pengevesen blev grundlagt ved lov af 14. juni 1816. For pengenes
vedkommende har loven om end med forandringer bestaat helt til 1875, for
seddelbankvesenet til 1892. — Norsk rnyntfod blev i 1816 den gamle specie-
daler, som inddeltes i 5 ort eller 120 skilling (9x/« speciedaler af 1 mark
fint sølv). De forudgaaende riksbanksedler skulde med 10 rbd. mod 1
speciedaler. [d. v. s, det samme som den tredje statsbankerot i løbet af 3
aar] indløses. I 1817 inddroges ved skat paa formue og næring 2 mill. af
disse. De øvrige blev ombyttet med speciedalersedler, som staten laante
af Norges Bank, og hvoraf der paa sølvfondet kunde udstedes 4 mill. I
løbet av 10 aar blev beløbet betalt Banken tilbage med 230,000 aarlig.
Ogsaa disse beløb blev tilveiebragt ved skat paa formue og næring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
