Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
gammeldags, at der bare skulde udstedes 2 sedler paa hver sølv
daler. Man maatte bort fra fordom og forsigtighed, som alene
vilde føre til bankerot. Norge var altid for forsigtig, men lod
derfor ogsaa saa mangen «en fugl tlvve kra sig».
— Hvad stortinget efterhvert forhandlet og kom til at udrette
til afløsning af landets pengevanskeligheder samles i efter
følgende.
Ved lov af 13 august 1818 oprettet stortinget en Laane
indretning, hvor enhver ved at deponere sølv kunde faa et
dobbelt saa stort laan i sedler mod af dette at svare 3 pct. rente.
Paa grund af at rentefoden stod Baa langt fra pari, blev renten
imidlertid saa høi, at indretningen i begyndelsen ikke blev jneget
benyttet. I 1823 udgjorde udlaanet 52,000 spd. Senere, da
børskursen steg, og rentefoden blev nedsat, blev sogningen deri
mod stedse større, i 1832: 734,913 spd. For ikke at bringe
Norges Bank vanskeligheder ved en altfor stor etterspørsel efter
laan til den lave rente, blev det fra 1835 bestemt, at nye laan
ikke skulde bevilges.
Laaneindretningen, særlig som tilknyttet Norges Banks egen
virksomhed, blev imidlertid saaledes uden effektiv nytte til at
faa afhjulpet mangelen paa kapital. Hvad stortinget kunde ud
rette i mod Norges Bank, var deriraod af en ganske anden effek
tiv betydning. Og i dette øiemed fik stortinget tåge sig sammen
til fordel for det hele lands økonomiske interesser, blev det sam
stemmige feltraab fra Nordkap til Lindesnes. Banken havde for
seet sig paa ensidig at paase bankaktionærenes interesser. En
rekke lovforslag i opposition herimod blev forelagt tinget..
Først gjaldt forslagene adgang til at oprette private sed
delbanker. Naar Norges Bank paa basis af privat kapital
kunde u6Bts(i6 sedler, burde den samme ret ogsaa kunne komme
anden privatkapital tilgode, og saa meget heller dette, som det
vigtigste, cirkulationsmidlet, paa denne maade vilde forøges.
Saaledes ræsonnertes der, og allerede i 1818 fremkom der forslag
om, at enhver, som i Norges Bank rentefrit deponerte 2,500
sølvspecier, skulde faa bevilling til at udstede saamange private
banksedler, som han fandt for godt, imod at han havde folium i
Banken for andre 2,500 spd. Sedlerne skulde gaa som utvunget
betalingsmiddel. Forslaget, som at bankkomiteen blev fundet uan
tagelig, blev ak odelstinget enstemmig henlagt. — I 1821 kom
et lignende forslag frem, og denne gang med bankkomiteens ner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
