- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
373

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

373
tal for sig. Først og fremst vilde forslagets vedtagelse afhjelpe
den trykkende pengeforlegenhed. Vistnok forbød loven af 13
august 1818 andet pengerepræsentativ borgerne imellem end
Norges Banks sedler, men ordnet som komiteen tænkte sig det,
vilde de private bankers sedler ikke behøve at svekke Bankens
kredit, i66t sedlerne skulde indløses med Bankens sedler eller i
rede sølv og vilde saaledes stedse være af lige verd med bank
sedlerne. Heller ikke vilde de private sedler hindre Bankens
virksomhed, da denne alligevel ikke havde tilstrekkelig fond for
landets behov. Under forudsetning af at private banker vilde
ophjelpe næringsveiene og fremme handelen, saa burde saadanne
overhodet ikke forhindres, selv om Norges Bank ved disse vilde
hemmes i opnaaelsen af sine fordele. At forbyde private banker,
fortsatte komiteen, var dertil betenkelig som en indskrenkning af
kredit og tillid blandt borgerne og som stridende mod grund
lovens bud om næringsfrihed. Komiteen vilde derfor indstille
pa,a en lov om private banker med ret til at udstede repræsen
tativer lydende paa ihændehaveren og som utvunget betalings
middel, uanset lov af 13 august 1818, .§ 11. Retten skulde gjen
nem kgl. bevilling kunne meddeles enhver norsk borger, som i
Norges Bank in6Batt6 5,000 norske 8P60168, som skulde henstaa
rentefrit i Banken saalænge, den private bank fortsattes. De
2,500 spd. af disse kunde dog barikkoren disponere over, naar
beløpet blot var komplet hver 11 juni og 11 december. Indstil
lingen blev imidlertid forkastet i odelstinget mod 2 stemmer og
henlagt. — Fra indvaanere i Skien og Porsgrund fremkom lig
nende forslag i 1842, og ledsaget af forslag om, at Norges Banks
seddelmonopol skulde opheves, men ligesaa uden resultat. — Heller
ikke hermed blev det. I 1851 fremsatte Borch og Ueland forslag om
private seddelbanker. Henleggelsesforslag fra bankkomiteens flertal
blev begrundet med, at private seddelbanker vilde være at bprtgive
en statsindtegt. Loven af 1842 indeholdt, at udbytte af Bankens
udvidede virksomhed skulde komme staten og ikke 66 oprindelige
aktionærer tilgode. En statsherlighed, som vilde blive den største.
Mindretallet mente, at en konkurrance ligeoverfor den monopoli
serte bank vil66 være gavnlig. I odelstinget optog forslagsstil
lerne minoritetens forslag. Private banker var ingen gave fra
staten til private, men en ret. Privatbanker fandtes i nesten
alle Europas lande. Forslaget blev imidlertid henlagt, omend
denne gang mod 16 stemmer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free