- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
383

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

383
modsatte at. Det iudeholdt netop en fare for en stats bankvesen,
at en regjering kunde have den mindste indflydeise paa dette. Hvad
en større grad at lærdom, som Christiania kunde præstere, angik,
saa mentes herimod, at lærdom ikke var knyttet til nogen bestemt
vist, og nvacl der ucltorcirscles gt lærdom, kunde Throndhjem ciss
uden godt og vel præstere. Stortingets nærhed kunde heller ikke
sees hen til al den stund, det ikke var det samlede ting, som per
sonlig skulde føre det lovmessige tilsyn med Banken. I Thrond
hjem var desuden faren for en fiende mindre end i Christiania. I
Throndhjem var Banken uafhængig af den eksecutive magt, dens
kredit var god der og sølvfondet mest sikret. Til Christiania kom
mer der mange fremmede skibe, især fra Danmark og Østersjøen,
med korn og fedevarer, der selges mod kontant i sedler, cia Christi
ania ikke har bytteeksportartikler. Følgen heraf vil blive en saa
forceret sølvudveksling fra skippernes side, at Banken, om den
flyttes did, maa fornye sit sølvfond med sn halvpart aarlig^ men
med baade omkostninger og renter for sin kasse. I I^nronclli^su^
vil eventuelle ugunstige rygter for Banken spredes langsommere end
i Christiania, saa Banken deroppe vil kunne faa tid til at omraade
sig mod disse. Endelig kan der ved den lettere forbindelse mellem
Christiania, Kjøbenhavn og Stokholm let opstaa en for Banken
skadelig agiotage. Minoriteten fastholdt bl. a., at Christiania
nu engang var rigets hovedstad og var dertil den mest centralt be
liggende by for Norge selv og i forhold til udland. Efterretninger fra
udlandet kom til Christiania 6—B6—8 dage før end til Throndhjem.
Bankens isolerte beliggende havde bl. a. tilfølge, at den endnu ikke
var kommet i tulcl virksninnscl. I Throndhjem kavcls nsrksclsn
ingen bekjendtskaber og dermed ingen til hvem de kunde henvende
sig. Sammesteds var det tillige umulig for stortinget at føre til
strekkelig kontrol med Banken. Minoriteten konkluderte i, at hoved
sedet tor Banken skulde flyttes til Christiania, og at det skulde
overdrages en komite at indkomme med fornødent lovforslag til for
andring i bankfundationen. — Odelstinget bifaldt imidlertid fler
tallets indstilling og besluttet med 36 mod 17, at Olafsens forslag
bliver at henlegge.
Med kaptein NH^ibo6B forslag i 1821 gik det ligedan. Mod
8 stemmer blev forslaget henlagt. Bankkomiteen udtalte, at flyt
ningen nu vilde være forbundet med endnu større vanskelighed
end i 1818. — I 1836 forelaa forslag fra kjøbmand Lange om
flytning og Throndhjems overgang til filial. Henvist til bank
komiteen, afgaves end ikke nogen indstilling om forslaget. — I
1839 forelaa nyt forslag fra Thorne og toldkasserer Lange. Bank
komiteen indstillet paa, at forslaget i forening med flere andre
forslag, angaaende pengevesenet skulde oversendes regjeringen,
som enten selv eller gjennem en Koininißßion skulde ak^iv6 be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free