Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Privat bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
det saa hæsblæsende med Udbetaling, at de oftere dermed skulde
overlade sig til Telegraphdepechernes Tilfældigheder. »
Creditcassens filialer var en torn i øinene paa kapitalen
i byerne udenfor Christiania. Det traditionelle pengeeneherre
dømme blev ved disse ogsaa her brudt. At filialerne tillige tog
fortjeneste fra de private bankierforretninger i hovedstaden i
disses udenbys forbindelser, gjorde ilterheden i avisangrebene ikke
mindre. I 1867 skrives saaledes i Morgenbladet:
«Naar man af Creditcassens Regnskab af 1866 erfarer, at dets
Filial i Bergen i ét Aar har omsat 5,722,792 Spd. og fortjent 1139
8p6., 833, maa man nok spørge, hvad dette er for en Virksomhed?
Er Afdelingen der for at drive fornuftige Bankørforretninger, eller
er den bestemt til Ridehest, og er det Norges Banks Feil, at den
ikke tillader Eieren at tumle Dyret efter egen Lyst. — Ser man
hen til, at Kreditkassen eier en Kapital af kun 480,000 B^>6., og
at den har under Forvaltning alene her i Christiania af fremmede
Penge 2,661,291 Spd., altsaa tilsammen til Forvaltning ved Hoved
kontoret over 3 Mill. Spd., da synes det, at dette kunde være nok,
og at man burde overlade Bergenserne selv at styre sine løse Penge,
istedetfor at udstrække et Sugerør ogsaa derhen. Man har forøvrigt
fortalt os, at Kreditkassen langs hele Kysten har søgt at oprette et
Slags Filialer, merkantile Drainsrør, der skulle have til Opgave at
discontere og opkjøbe Vexler med Fradrag at en saakaldt Provision
— et Slags Forprangskontorer — visselig en Fremgangsmaade, der
maa ansees for noget Usædvanligt for et Bankinstitut. »
Frølich svarer herpaa :
«De taler om st Sugerør, ved hvilket vor LergenB-^.ko!sling
suger Penge til sig; men gode Hr. Redaktør, glemmer De da aldeles,
at dette Sugerør ogsaa kan benyttes til at suge Penge hid; glemmer
De da de mange Sugerør, der ligge ude for Christiania Regning til
alle Landets Kanter; skulde vi inaaBks helst beholde disse mange
Penge for os selv; de vilde være os til liden Glæde. De maa erin
dre, at Christiania er den Pulsaare, gjennem hvilken Landets Penge
omsætninger fornemmelig gaar, og HyBaarBag kaa vi tinHe os i, at Strøm
men gaar frem og tilbage. Eller vil De og Deres maaske, at der kom Or
den i Pengevæsenet paa den Maade, at enhver By og enhver Bygd fik
sig tildelt en vis Portion Penge, og at der ansattes Bygdevægtere,
som skulle passe paa, at disse Penge ikke kom over Grændsen.
Tillad os at beholde den frie Omsætning ; Pengene gaa did og an
vendes der, hvor He kaste mest af Big. De og Deres kunne ikke
standse denne Strøm, om de end som Kjerringen satte sig op
mod den.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
