Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
?
«l6rnbaN6V6B6N.
Til lettelse ak landtransport er overvindeise at «friktion» et
eldgammelt problem. Problemets første og til alle tider grund
leggende løsning er opfmdelsen af «hjulet». Neste trin i løsnin
gen er en jevnet og haardgjort jordbund, eller «veie», hvornest
udviklingen ak disse er «baner».
De tidligste baner var Østens Btsnbansr. D. v. 8. vsiis^sinet
blev i sporbredde med hjulene belagt med stenfliser. 1 oldtiden
blev stenbanerne overført til de klassiske stater, hvor stendekket
ogsaa kunde være afløst af hærdet kalk. Ved middelalderens incl
treden stansed imidlertid sammen med alt andet fremskridt ogsaa
forsøgene paa at faa en lettet transport. Efterhvert som middel
alderens kultur fik arbeidet sig frem, og der blev grundlagt
et rationelt arbeidsliv, hvor det gjaldt mest mulig at fravriste natu
ren dens rigdomskilder, blev paanyt bestrebelserne for at opnaa en
lettere transport taget op. Det første tiltak var trebaner, o: skin
ner af tre. Og naar for slitagens skyld trebanen, særlig i kurver
senere blev belagt med tynde jernskinner, jernbaand, saa blev
dette neste trin i udviklingen. Den overordentlige kolininBk6lB6 at
friktionen, som jernet hermed kom til at aabenbare, foranlediget
dernest det endelige trin i banernes historiske udvikling, anven
delse af jernskinnen, o: «jernbane». Mens de første trebaner
blev anvendt ved tyske bergverker, blev de første jernbaner (1738)
anvendt ved engelske kulgruber. I vort land har fra gammel tid
og til nu trebaner, «tremær» ’), været i anvendelse som transport
middel til at tilfredstille daglige behov for særlig tung transport. l)
De norske staaltraad- eller luftbaner maa vistnok kunne betrag
tes som den letvindteste, billigste og hurtigste form for jernskinnen
saavel med hensyn til anleg som avendelse.
Trekkraften paa de første baner var hesten, naar denne ikke
«undabakke» kunde afløses af tyngdekraften, og denne dobbelt
udnyttet, hvor belastede vogne under farten nedover samtidig ved
et dobbeltspor kunde drage oFßaa de tomme vogne opover igjen.
Mter hesten kom dampen og dampmaskinen. Og med disse
’) Fra stenbrud, beliggende oppe i et bakkeheld, legges jevnsides to paa over-
siden fladhugne trestammer, «raster». Besmurte med grønsepe eir. lign., dan-
ner disse en glidebane — foren «tremær», o: et slags slede — ned til stedet,
hvor den løsgjorte sten skal anvendes. Naar tremærren er glid ned til sit be
stemmelsested ved foden af bakken, falder sleden, Bin6ri^ «ain^llt som den er,
af sig selv fra hinanden i sine enkelte dele og befrir sig saaledes selv fra
sin belastning. For hver tur bæres tremærrens enkelte dele igjen tilbake
til udgangspunktet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
