Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
opfindelser var trekkraftsspørsmaalet paa baner epokegjørende
grundlagt, omend til en begyndelse alene for tung godstransport.
Med hensyn til kommunikationsspørsmaalets løsning for per
sontrafik, havde tanken paa en lettelse ogsaa for denne i lengere
tid været oppe. Eeiser paa almindelige veie, hvadenten til
ko6B, pg,H hesteryggen eller med postilloner var begyndt at blive
for langsom og for tungvindt, og mange famlende forsøg i ret
ning af lettelse blev gjort 1). Men først med opfindelsen af loco
motivet — et af aarstid og sted uafhengig trekmiddel — blev
kraftspørsmaalet, saavel for gods som for passagerer, løst til
fulkommenhed. Og fra nu af holder jernbaner med «jerndamp
x) Saaledes refereres i «Mechanics Magazin> i 1832: «Vogn med otte
Hjul. I Slutningen af forrige Aarhundrede sattes i gang nogle Vogne
med 8 Hjul, som i no^eu Tid kjørte lneilkin Bristol og Bath. De vare
byggede saaledes, at hvert Hjul bar sin Deel af Lasten og ikke Meere, og
Følgen heraf var, at, naar et Hjul gik over en to Tommer høi Steen,
hævedes den midterste Deel af Vognen ikke ’/4 Tomme, saaat disse Vo^ne
maaskee vare de mageligste, som nogensinde Reisende have kjørt i. En
Mand i Bristol, som iNNFe kjørte en Baa6an Vogn har sagt, at han for-
nden Bagagen havde 14 Passagerer i Vognen og 16 udenpaa og tilbage-
lagde Strækningen mellem begge Byer, 12 engelske Miil, med 4 Heste
paa 2 Timer. Aarsagen, hvorfor denne Vogn ophørte at gaae, skal have
været, fordi der kjørtes til for lav Priis, Baa at den ofte fyldtes med en
Mængde Mennesker af simpleste Stand, hvorved de meere agtværdige Rei-
sende, som dog vare de, Eieren især maatte gjøre Regning paa, derved afhold-
tes fra at kjøre med den. — Men hermed har Principet Intet at bestille,
hvorimod denne Beretning bestyrker den Theorie, som jeg har fremsat, at
«en Byrde trækkes saameget lettere jo større Antallet af Hjul er, nvarpa»
Vegten fordeeles.» — Tillige i Mechanics Magazin omhandles fra samme
tid et andet forsøg og efter det modsatte princip, jo færre hjul, desto
mindre friktion (velocipedprincipet), og anvendt paa J~rn vei. Saaledes:
«Ved Cheshurt i Hardfjordschire er anlagt en Jernvei fra Landeveien til
Floden Lea. Den bestaaer af en over Grunden ophøiet Flade, som hviler
paa lodrette Træpæle, der staae omtr. 10 Fod fra hinanden og ere at for-
skjellig Høide efter Grundens Ujevnhed. I disse sidde Kiiler, paa hvilke
hvile Bjælker, hvis overflade er beklædt med en Jernflade og saaledes
danne Vognveien, der i Gjennemsnit er 2—3 Fod over Jorden. — Vognen
er med 2 Hjul, det Ene tåran det Andet, og har to Afdelinger for Varer,
befæstede paa hver Side, saaat Tyngdepunktet er under Veiens overflade.
Et antal Saadanne ere lænkede tilsammen og for den forreste spændes en
Hest. En Hest trækker saaledes 40 Reisende og desuden en stor Steen-
vægt til Baglast. — Dette Slags Veie udluZerker sig ved Birupelned og
forholdsvis ringe Bekostning ved det den ikkun indtager übetydelig Grund-
flade, ved den store mængde Gods, der kan føres paa den, formedelst den
übetydelige Friction.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>