Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
lem Christiania og Eidsvoldsbakken for en tønde salt lige stor
som fra Portugal til Christiania. — I^o^st maattk der at alle
grunde gjøres til at bringe lettelse. At dette uiaattk ske vand
leis,) d. v. s. gjennem en kanal, var til en begyndelse i dati
dens bevidsthed selvsagt.
Det første kjendte tiltag til en løsning af et saadant fore
tagende blev gjort af « General-Vei-Intendant vor os elskelige Kam
merherre Peder Anker,» som i 18 00 lod en svensk ingeniør
Sam. Bagge foretage undersøgelser samt optage karter for en
kanal paa strekningen Christiania—Strømmen, tillige ledsaget
af planer og profiler af vasdraget fra Mjøsen til Nitsund. Det
var «Ankers glade, skjøndt uvisse Haab, at Samme ogsaa kunde
gjøres seilbart.»
Efter Bagges forslag skulde: Kanalen begynde ved Strømmen
ved Nitelven. For at komme fra Strømmen til Christiania maatte
17772 fods høide over Øierns laveste vandstand passeres. Her
maatte sluser anvendes. Herfra gik det 511 f. 4 tom. nedover til
Bjørviken, hvorfor alene kanalgravning var fornøderi paa denne
strekning. Sluserne burde gjøres 15 f. brede, 6 f. dybe og hver
sluse 80 f. i lengde. Langs kanalen skulde der anlegges træ I
veie for heste, som skulde trekke kanalbaadene, «da høie Bierg
strækninger gjør Seilads vanskelig». — Paa kanalen, 2 mil lang,
skulde selve farten medtage høist 4 timer, paa- og aflesning 2 dage,
*) Et første tilsprang henimod forbedrede forhold var anskaffelsen i 1849 af
dampskib paa Øiern. Begivenhedens betydning for samtid og frem-
tid belyses gjennem følgende sang ved indvielsesfesten :
Paa Øiersøens Vande
Har seilet Skuder før,
De kom fra Oslo Strande
med Kongebud til Bør,
Ja, det var Håkon Gamle,
Den Norges Drot saa bold,
Der monne dem her forsamle
Til Raumariges Skjold.
Igjen paa dyben Øier
Nu svømmer Skuden strag,
Og blanken Bølge plsier
ven lange Sommerdag;
Fra Oslo over Heien
Den kom paa fordums Viis,
Den kom paa Ha kon 8 V eien,
Dens Navn er Hakons Priis.
Hurra for Håkon Gamle,
Hurra for Håkon Ny.
Han Raumarig forsamle —
Om ei til Vaabengny,
Til Daad for Samfundslivet,
Det voxe med hver Dag,
Han puste Ild i Livet,
Hvor Gnisten end er svag.
Vor bolde Øier-Konning
Paa M j ø s e n s store Vand
Har l«38tet sig en Dronning,
Didop har Længsel han : —
Og det skal nok denn^e»
Ved deres Bryllupsfest,
Naar Øir og Mjøs forbindes,
Det tjener Landet bedst!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
