Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
dampbane ikke gaa om natten, Dette kunde en hestebane, Baa rei
sende, som havde hastverk med fordel kunde anvende denne ved
hjelp ak natvogne med sofaer og sovestole. Desuden var hestebanen
ogsaa meget sikrere. En dampbane var saaledes styrtet i en flod,
fordi en vindelbro Btod aaben. Sligt var utenkelig paa en heste^
bane. hvor hestene kunde stanses. En lokomotivbane kunde dertil
hoppe af sporet. Med hensyn til punktlighed kunde begge staa lige.
Stundom faar diskussionen til fordel for lokomotivbane
karakteren af utaalmodighed. I Intelligentssedlerne skriver saaledes
-Patriot»: «Hvoraf kan det komme, at den projecterede Jernbane
herfra Byen og nordefter ikke kan komme istand ? — Mon ikke en
saadan Indretning, saavelsom de mange Dampskibe, der aarlig an
skaffes her, vilde fuldeligen forrente sig? Er ikke den fornødne
OpluaaiinK og Nivellering torsta^st for at Bikkrs sig I^6rrain«tB I^6N
lighed? — Burde vort Land Btaa6 tildaZe for LroHsrlanHst i denne
for Handelen og Færdselens Fremme saare vigtige Sag ? — Mangler
vort Land Mænd, der have Øine og Vilje til at antage sig denne
Sag, dersom ikke det Offentlige vil bekymre sig noget herom? —
Burde det nu erholdte Statslaan, eller i det mindste en Dccl deraf,
ei været benyttet til oven meldte Sag, efterdi der formodentlig ei
gives mange, der formedelst Conditionerne kan befatte sig med at
laane Disse? Dette til høiere Vedkommendes Opina3rlcBo!nn6cl.>
Til andre tider skrives der i modsetning hertil mer dempende
imod lokomotivbane, at : den norske bonde ikke mindst øverst i
Gudbrandsdalen heller foretrekker hest og karjol og eget læs for vare
transport fremfor alle de on^tendiZneder med jernbane. Derfor burde
folk dog ikke helt afskrekkes fra at tåge aktier, men vel betenke
sig, da banen nemlig ingenlunde vilde blive saa hensigtssvarende,
som tenkt. Begge Mjøsdampskibene tilsammen indbragte saaledes
ikke i aarlig fragt mer end et halvt snes tusinde daler. Kanske
inan heller end jernbane burde tenke paa et veianleZ i Gudbrands
dalen og søndenfor Eidsvold en hestebane eller chaussee, belagt med
stenskinner (blokke). I Skotland brugtes paa kjørsel opover, med 4
heste paa saadan i}h, Vs), 1 time paa 1 norsk mil med en vogn
med 12 personer og disses reisegods. Tanken paa en lokomotivbane
kunde man da lade fare.
sildre gange BtilleB der ligetrein advarBel iiuod lokoinotivbane
og direkte rettet til den kant, nvortra denne ksrBt og kreinBt kunde
venteB, kra l3andelenB Venner. Vaalede» :
«Kunde ikke BelBkabet nsller til en Legvn6eiB6 ialkald tåge Big
ak mindre Btorartede d!olninuuioation6r end da vi ingen
anden regelinNBBig veligeneskart nar end imellom vraruinen og Onri
«tiania, og naar Isen er til Hinder ingen ?akkspOBt iineiisin vrsdak
og OkriBtiania, og kun sn uknldkoininen pakk6pOBt iinsllsin Oiiri-
Btiauia og og ?akkepOBten langB XvBtsn med VainpBki
dene dellsr ikke altid kan inedtage alt indlsveret (3odB, vilde det
ikke da vZere dedre at virke kor vsligeneer og vampskide snd tor
en iBolerst jernbane, soiu uden i l^oldinde!B6 med en iNugers Ooru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
